Fakta og råd til dig, der er kæledyrsejer
Vi har samlet mange tips og råd til dig, der er kæledyrsejer her.
Ved gentagne eller alvorlige mave-tarmproblemer hos dyr kan dyrlægen anbefale at analysere en prøve fra dyrets afføring. Alt efter symptomerne kan der laves forskellige analyser, såsom at undersøge for forekomsten af blod, mave-tarmparasitter, virus eller bakterier. Også i situationer uden egentlige mave-tarmsymptomer kan afføringsprøver bruges til at undersøge for parasitter.
Akupunktur anvendes til at lindre smerter, samt til behandling af visse sygdomstilstande. Eksempler på tilstande, hvor akupunktur anses for at have effektive virkninger, er muskel- og ledsmerter, såsom gigt (artrose), rygslitage (spondylose), overbelastningssmerter i f.eks. lænd og postoperative smerter.
AniPlan er en pakke af forebyggende sundhedstjenester, som medvirker til at holde dit dyr sundt og mindske risikoen for alvorlige sygdomsproblemer. AniPlan giver gode rabatter på yderligere tjenester og produkter og bidrager til en regelmæssig og tæt dialog mellem dyreejer og dyrlæge. AniPlan er et sundhedsabonnement, som betales via et fast, månedligt beløb.
Når dyrehospitalet eller dyreklinikken afregner omkostningerne for en forsikret skade direkte med forsikringsselskabet, kaldes det direkte refusion. Ved direkte refusion betaler man som ejer kun en fast eller variabel selvrisiko, samt øvrige omkostninger, som ikke indbefattes i forsikringen, direkte til dyrehospitalet.
Skader på et korsbånd er ofte et resultat af længere tids svækkelse af korsbåndet. Korsbåndsskader kan også opstå som følge af et kraftigt traume. En korsbåndskade kaldes også cruciatum ruptur og skaden betyder at korsbåndet er enten delvist overrevet eller helt overrevet. Prognosen er god hos de fleste dyr, hvis dyret opereres og genoptrænes.
Narkose indebærer, at dyret via et narkosemiddel mister bevidstheden/bedøves. Det kan være nødvendigt for at udføre en undersøgelse eller operation. I kombination med smertestillende præparater medfører narkosen, at dyret ikke er bevidst om undersøgelsen/operationen, undgår smerte under narkosen og mindsker denne efter opvågning.
Nervesystemet er kroppens overordnede centrum og har til opgave at koordinere al frivillig og ufrivillig kropslig aktivitet. Nervesystemet består af det centrale nervesystem, som består af hjerne og rygmarv, samt det perifere nervesystem, som forbinder det centrale nervesystem med resten af kroppen.
Analkirtlerne ligger ved endetarmsåbningen som to små kirtler med åbning ud til huden ca. ”kl 16 og kl 20”, hvis man forestiller sig endetarmsåbningen som en urskive. Analkirtlerne producerer et sekret med en karakteristisk lugt, og når dyret har afføring trykkes der på kirtlerne, hvorved lidt af sekretet klemmes med ud. Sekretet fungerer som duftmarkering. Analkirtlerne giver ofte anledning til problemer; især hos hunde over to år.
Smertelindring kan være nødvendigt for at normale kropsfunktioner som for eksempel søvn, spisning og fordøjelse fungerer optimalt. Sårheling forløber hurtigere og bedre med god smertelindring. Smertestillende medicin til dyr er receptpligtigt og kan kun ordineres af dyrlæger efter forudgående undersøgelse af dyret.
Laparoskopisk kirurgi betyder kirurgi i bughulen med kikkert, og hører under betegnelsen minimal invasiv kirurgi eller ”nøglehulskirurgi”. Ved laparoskopisk sterilisation fjernes æggestokkene (ovarierne), der bl.a. producerer de hormoner som gør, at hunden kommer i løbetid. Livmoderen efterlades i bughulen og forbliver et passivt organ.
Ved forandringer af vævet som eksempelvis hævelser i huden, tandkødet eller røde, kløende ører, skal dyrlægen ofte tage en prøve af forandringen for at kunne stille en sikker diagnose. Prøven kan tages som en svaber (udtages med en vatpind), finnålsaspirat, (FNA), vævsaftryk eller en vævsprøve (biopsi).
Gå ikke glip af vigtige oplysninger om, hvordan du giver dit kæledyr den bedste omsorg og pleje. I AniCuras nyhedsbrev modtager du nyheder, råd og nyttige tips til at have den bedste tid med din firbenede ven.
Privacy Legal Cookies notice AniCura er et datterselskab af Mars, Inc © 2025
Der er opstået en fejl. Denne side svarer ikke længere, prøv venligst at opdatere siden.