Så længe der er balance mellem bakterierne, og så længe kroppens naturlige forsvar fungerer, er der ingen problemer. Sker det til gengæld at et sår ikke heler, eller at tarmens bakterieflora forstyrres, så kan der opstå en ubanlance, hvor der er behov for bakteriedyrkning.
Diagnosticering gennem bakteriedyrkning
For at stille den korrekte diagnose ved en mistænkt bakteriel infektion, tages en prøve. Det kan eksempelvis være en urinprøve eller et skrab fra huden. Prøven indsendes til et laboratorium med ekspertise i bakteriologi.
Afhængig af prøven, dyrkes bakterierne på forskellige dyrkningsmedier under forskellige temperaturer og i forskellige gasmiljøer.
Det tager flere dage for at få et endeligt svar fra en bakteriedyrkning. Bakterierne er nødt til at vokse på dyrkningsmedier, inden de kan arts- og resistens bestemmes. Ved en såkaldt resistensundersøgelse undersøges bakteriernes følsomhed over for forskellige antibiotika. Dette er et meget vigtigt skridt, for at kunne behandle katten med den rigtige form for antibiotika.
Så vidt muligt, bør brug af antibiotika være baseret på resultatet af en bakteriel prøve med resistensundersøgelse.