Blodprøve med henblik på at udrede sygdomme
Nogle gange kan blodprøvesvaret fortælle om katten har en bestemt sygdom. Men der er også mange sygdomme, der ikke kan diagnosticeres udelukkende ved hjælp af en blodprøve. Prøvesvaret kan, sammen med øvrig information såsom sygdomshistorie og røntgenundersøgelsessvar, hjælpe dyrlægen med at stille den rigtige diagnose. Ofte kan blodprøven også bruges til at udelukke sygdomme.
Blodprøve forud for bedøvelse
I forbindelse med en operation, tages der nogle gange en blodprøve forud for bedøvelsen. Dyrlægen bruger prøvesvaret til at lave en risikovurdering forud for bedøvelsen.
Sådan foregår det
Det kan være en god idé, at ejeren er med, og eventuelt hjælper med at holde, i forbindelse med at katten skal have taget blodprøve. Dyret sidder oftest på et konsultationsbord ved blodprøvetagningen. Blodprøven tages enten af en dyrlæge eller af en veterinærsygeplejerske.
De mest almindelige blodprøver er såkaldte venøse blodprøver. Vener er de blodkar, der leder iltfattigt blod fra kroppen tilbage til hjertet og lungerne. En venøs blodprøve tages oftest i en vene på forsiden af forbenet, eller på ydersiden af kattens bagben.
Området barberes, hvis det er nødvendigt, og gøres sterilt. Der bruges tit en staseslange, der bindes omkring benet for at blodkaret skal fremstå tydeligere. Når staseslangen strammes hindres tilbageløbet af blodet i venerne. Når blodet samles udvides karrene, og fremstår og mærkes derved tydeligere, hvilket gør det lettere at ramme blodkarret.
Der stikkes en kanyle ind i karret. Der bruges forskellige slags rør alt efter hvad, der skal analyseres. Nogle af rørene indeholder forskellige tilsætninger, som blodet blandes med inden det analyseres. Der er forskellige farver på rørenes propper, der markerer de forskellige tilsætninger.
Når blodprøven er taget får katten et plaster på benet, der kan fjernes igen efter en times tid.
Hvordan reagerer katten?
Det er meget individuelt hvordan dyret reagerer ved en blodprøvetagning. En del reagerer i forbindelse med stikket, mens andre ikke virker til at føle ubehag ved det. Hvis dyrejeren ved fra tidligere erfaringer, at dyret er bange eller synes at det er ubehageligt, er det en god idé at sige det til personalet. Man kan med god effekt bruge lokalbedøvende spray på huden, inden man stikker katten. Dette mindsker ofte det eventuelle ubehag.
Det kan nogle gange være nødvendigt at bruge en særlig taske til katte.