Ormebehandling af hvalpe og killinger

Ormebehandling af hvalpe og killinger udføres som regel hos opdrætteren. Dyret behandles med receptpligtige præparater, som er virksomme mod spolorm og fladorm. Afhængigt af hvilket præparat der anvendes, kan behandlingsforløbet variere en del. Spørg din opdrætter eller dyrlæge, om du selv skal give en sidste dosis af ormebehandlingsmidlet til din hvalp eller killing.

Ormebehandling af voksne dyr

Udekatte, som fanger gnavere, løber en risiko for at blive smittet med indvoldsorm og kan derfor få brug for ormebehandling. Rådfør dig med din dyrlæge omkring hvornår og hvordan ormebehandlingen bør forløbe. Indekatte og voksne hunde har sjældent brug for ormebehandling mod indvoldsorm. På grund af resistensudviklingen anbefales det ikke at give rutinemæssig ormebehandling til hunde og katte, uden at man først får foretaget en laboratorieanalyse af en afføringsprøve. Hos AniCura kan du få råd og hjælp, hvis du mistænker, at dit dyr er ramt af indvoldsorm.

Ormebehandling før udlandsrejse

Hunde, som rejser i Norge, Storbritannien, Irland, Finland og Malta skal ormebehandles med et middel, der indeholder praziquantel, mod rævens dværgbændelorm. Behandlingen mod rævens dværgbændelorm foretages af dyrlægen og indskrives i EU-passet. Behandlingen skal udføres inden for en periode på højst 120 timer og mindst 24 timer før den planlagte afrejse. Der er desuden givet dispensation for forebyggende behandling mod rævens dværgbændelorm i Danmark, hvis hunden er i risiko for at optage ormen og være rask smittebærer. Hunde der færdes frit i naturen inkl. jagthunde anbefales, at behandles regelmæssigt hver 4. uge. 

Kontakt en dyrlæge

Luk

Opdater siden

Der er opstået en fejl. Denne side svarer ikke længere, prøv venligst at opdatere siden.