Fødselshjælp til hunde

Fødselshjælp kan være værdifuldt og nogle gange uundværligt, og den rette hjælp kan gøre en stor forskel for dig og din hund. Hvilken type fødselshjælp din hund har brug for kan variere meget fra situation til situation.

Vi anbefaler, at drægtige hunde undersøges i løbet af drægtigheden for at sikre, at mor og hvalpe har det godt, og for at du som ejer kan være bedst muligt forberedt på fødslen og vide nogenlunde, hvad du skal forvente. Nogle hunde har brug for en enkelt konsultation undervejs i drægtigheden og gennemgår en fødsel, der forløber uden komplikationer, mens andre tilfælde kræver mere tilsyn og en større grad af assistance i forbindelse med fødslen. 

Hvis det er første gang du som ejer oplever en fødsel, kan dele af den naturlige fødsel virke lidt skræmmende. Det er helt forståeligt, da det er en ny situation.

Hvis du er hundeejer og har en drægtig tæve vil du kunne opleve, at din hund kan udvise ændret adfærd op til selve fødslen. Det er for eksempel meget normalt, at hun stopper med at spise et døgn før fødslen. 

Hvornår har min hund brug for fødselshjælp? 

Nedenfor lister vi nogle af de ting, du skal være særligt opmærksom på under fødslen: 

  • Forventet fødselstidspunkt må maksimalt overskrides med tre dage uden tegn på fødsel
  • Der må maksimalt gå 60 minutter fra tæven har presseveer til første hvalp fødes 
  • Der må ikke gå mere end 2 timer mellem hver hvalp 
  • Grønligt flåd fra fødselsvejen uden fødsel af hvalpe 
  • Fødslen bør ikke vare mere end et døgn 

Oplever din tæve fødselsvanskeligheder, bør du straks kontakte din dyrlæge. 

Fødselshjælp kan indebære: 

  • Tilsyn og behandling i forbindelse med fødsel
  • Indlæggelse under fødselsforløbet 
  • Assisteret fødsel i eget hjem 
  • Kejsersnit 
  • Efterfødselsundersøgelse 

Vi anbefaler altid, at du undervejs i hundens drægtighed har en løbende dialog med din dyrlæge, så du er bedst muligt forberedt på selve fødslen, samt kender dine muligheder, hvis der skulle opstå fødselskomplikationer. 

Kontakt din nærmeste AniCura- klinik eller -dyrehospital for mere information om den fødselshjælp vi tilbyder. 

Kontakt en dyrlæge

Luk

Opdater siden

Der er opstået en fejl. Denne side svarer ikke længere, prøv venligst at opdatere siden.