Sådan foregår akupunktur
Ved akupunktur anvendes nåle, som placeres på bestemte akupunkturpunkter, der kan findes i muskler, sener eller bindevæv. I forbindelse med placering af nålene, sendes impulser fra det behandlede område til rygmarven og hjernen.
Under akupunkturbehandling bliver de punkter, der ligger på de såkaldte akupunktur-meridianer, påvirket. Selve stimuleringen af et akupunkturpunkt kan foregå ved nålestik, hvor en akupunkturnål bliver stukket igennem huden ind i punktet.
Nålene, man anvender, er så tynde og bøjelige, at der kun er en lille eller slet ingen reaktion, når de bliver stukket ind. Alt efter lidelsens art udvælger akupunktøren forskellige punkter, der skal stimuleres.
Der opstår en følelse, som på mennesker kan beskrives som en prikken, følelsesløshed eller trykken. Følelsen er sandsynligvis tilsvarende hos dyr.
Som reaktion på stimuleringen frigives kroppens eget morfin - endorfin, hvilket bidrager til at reducere smerter. Desuden øges blodcirkulationen, hvor nålene er placeret. Akupunktur kan have en meget afslappende effekt på musklerne.
Behandling med akupunktur
Akupunktur bruges ofte i kombination med andre behandlinger, såsom genoptræning eller samtidig medicinsk behandling.
Behandlingen tager oftest 20-30 minutter og gentages normalt flere gange.
Akupunkturbehandling af dyr kræver at personen, der sætter nålene, er uddannet inden for veterinær-akupunktur, samt at udstyret håndteres sterilt. Efter akupunkturen kan dyret blive træt og tørstig.
Kontakt din nærmeste AniCura-genoptræningsafdeling for anbefalinger om akupunktur.
Guldakupunktur mod gigtsmerter
Hvordan virker guldakupunktur til hund og kat, og hvordan foregår behandlingen?
Guldakupunktur er et redskab til smertelindring hos bl.a. hunde og katte, og man kan som ejer til et dyr, som har kroniske gigtsmerter, bruge denne behandlingsmulighed, som et godt alternativ eller supplement til daglig smertestillende medicin. Henvend dig til din AniCura-klinik for at høre om denne tilbyder guldakupunktur.
Dyrlægen vurderer ofte, at det er nødvendigt at få en permanent smertedækning af det/de syge led, hvis der er tale om en kronisk lidelse. Ved guldimplantation lægges små sterile guldstykker i særlige akupunkturpunkter. Dette giver en forlænget eller permanent stimulering af akupunkturpunkterne og skaber derved bland andet en blokering af smerteimpulserne.
Indførslen af de små guldstykker skal ske meget præcist og foregår under fuld bedøvelse. Der kan være en midlertidig let forværring dagen efter behandlingen, men indenfor den første uge vil de fleste allerede være smertefri. Få dyr reagerer langsomt på behandlingen, og disse vil bedres i løbet af de første 4-6 uger. Det forventes at cirka 5 % ikke har gavn af indgrebet. I disse tilfælde revurderes diagnosen med henblik på, om der findes andre årsager til smerte end de behandlede led.