Udredning af hjertelidelser

Udredning af hjertelidelser foretages som regel efter der ved klinisk undersøgelse af katten eller hunden er fundet en mislyd på hjertet. Der kan også være andre tegn på hjertesygdomme, som eksempelvis motionsintolerance eller besværet vejrtrækning.

Ultralyd af hjertet

For at bedømme, om dyret har synlige tegn på forandringer i hjertet, foretages en ultralydsundersøgelse med bølgemålinger, såkaldt Doppler-ekkokardiografi. Med denne teknik kan dyrlægen afgøre om hjertet er forstørret, om der findes tegn på misdannelser eller anden hjertesygdom. Ved hjælp af en ultralydscanning kan dyrlægen undersøge, om der er utætheder ved hjerteklapperne eller en snæver passage et sted i hjertet eller dets kar.

EKG

EKG anvendes for at undersøge hjertets rytme og ledningsevne. Rytmefortyrrelser i hjertet (arytmier) kan optræde kontinuerligt eller i kortere episoder. Elektroder kobles på huden og en EKG-kurve vises enten på papir eller på et display. Hvis det mistænkes, at rytmeforstyrrelser kun forekommer episodisk, er der mulighed for at anvende en såkaldt Holter-EKG, hvor dyret får en vest med et lille EKG-apparat på ryggen. Alle hjerteslag, ca. 100.000 – 150.000, registreres i løbet af et døgn og analyseres senere af en af vores kardiologer.

Andre billeddiagnostiske undersøgelser

Røntgen af brysthulen anvendes inden for hjertediagnostik for at afgøre, om der forekommer forstørret hjerte eller ses tegn på hjertesvigt, men også for at udelukke eller påvise lunge-/brysthuleforandringer. Man kan desuden via blodprøve analysere en biomarkør (ProBNP), som fortæller om hjertemuskulaturen er overbelastet eller ej. Denne analyse kan også bruges til at monitorere dyrets hjerte for at se, om der over tid udvikler sig en behandlingskrævende hjertelidelse.  

 

Kontakt en dyrlæge

Luk

Opdater siden

Der er opstået en fejl. Denne side svarer ikke længere, prøv venligst at opdatere siden.