En klinisk undersøgelse begynder med, at dyrlægen optager en anamnese, dvs spørger ejeren om hundens sygdomshistorie. Det er derfor vigtigt at personen, som følger hunden til undersøgelsen, kender hunden godt. Hvis symptomerne kommer og går er det værdifuldt, hvis de kan dokumenteres på fotos eller video. Har hunden været hos anden dyrlæge, kan en journalkopi fra denne klinik tages med til besøget.
Efter anamnesen udfører dyrlægen en klinisk undersøgelse, hvor blandt andet hundens almentilstand, luftveje og kredsløb (inkl. hjertefunktion og kapillærfyldningstid) undersøges. Yderligere observationer er hundens vægt og hydreringsgrad samt en vurdering af bevægeapperatet. Afhængigt af hundens symptomer lægges en plan for den videre udredning af patienten. Ofte kræves der blod– og urinprøver. Afhængigt af lidelsens art kan det derudover være nødvendigt med vævsprøver, billeddiagnostiske undersøgelser såsom røntgen, ultralyds– eller CT-scanning. I specielle tilfælde skal yderligere udredninger foretages, f.eks. hormonanalyser eller mere avancerede undersøgelser hos specialdyrlæger.
Behandlingen af hundens sygdom indledes når patienten er undersøgt og en diagnose er stillet. I nogle tilfælde planlægges et yderligere besøg til videre udredning, for at kunne stille en diagnose før behandlingen (f. eks. for en del kirurgiske indgreb). Som ejer får du behandlingsinstrukser og medicin (eller recept til medicin) med hjem til efterbehandling af hunden.
En del undersøgelser kræver særlige forberedelser inden besøget. For eksempel er det vigtigt, at hunden ikke har urineret lige før en ultralydsundersøgelse af urinblæren, eller optagelse af en urinprøve til videreudredning. Hvis hunden skal i narkose, skal patienten være fastende 8-12 timer for narkosen. Desuden kan det anbefales at optage en blodprøve før narkosen. Begge tiltag gøres for at højne sikkerheden ved narkosen. Bedøvelse af patienten kan i visse tilfælde være nødvendig for at undersøgelsen kan gennemføres. Ved udtagelse af blodprøver anbefales det også at hunden er fastende, da visse parametre er mere sikre på fastede dyr.