Kastration af andre dyr

Grunden til at dyr neutraliseres varierer. Dyr, som ikke skal bruges til avl, bliver som regel neutraliseres. Handyr kastreres for undgå territorieafmærkning og aggressivitet overfor andre.

Neutralisering, kastration eller sterilisering?

Neutralisering bruges for både hun- og handyr, mens et handyr kastreres og et hundyr steriliseres. Ved neutralisering kan dyret ikke længere reproducere sig og man undgår derfor risikoen for uønskede unger.

Hvorfor skal dyr kastreres?

Der kan være forskellige årsager til at neutralisere sit dyr. Hvis ikke dyret skal bruges til avl, kan det være en god ide at lade dyret neutralisere.

Et kastreret handyr havner ikke lige så tit i slagsmål, løber ikke hjemmefra i samme udstrækning og formår ofte at slippe af med den stress, som følger af territorieafmærkningen og den dominerende adfærd. Derudover bidrager en kastration samtidig til at mindske antallet af uønskede drægtigheder.

Kastration af handyr

Operation

Kastrationen af handyr sker under narkose og smertestillende gives i forbindelse med operationen. Når dyret sover, klippes, rengøres og desinficeres pungen og området omkring. Ved operation opretholdes en høj aseptik for at undgå infektioner.

Kastration er et rutineindgreb, som udføres af dyrlægen hver dag. Det er et enkelt indgreb, hvor blodkar og sædledere lukkes af og testiklerne fjernes. Eftersom sårene er små, behøves der ikke lægges nogen sting. Sårene læges inden for et par dage.

I forbindelse med kastreringen kan en ID-mærkning udføres. ID-mærkningen anbefales stærkt af flere grunde. Hvis dyret forsvinder er det naturligvis vigtigt at den, som finder dyret, kan komme i kontakt med ejeren. Det kan også ske, at dyret kommer ud for en ulykke og bliver bragt til dyrehospitalet.

Restitution efter kastration

Dyret kan komme med hjem samme dag, som operationen er udført. Dyret bør ikke lades alene hjemme samme dag som operationen, men kan spise efter afhentningen.

Sårene bør kontrolleres dagligt for at se om de ser tørre og fine ud. Rengøring af såret er oftest ikke nødvendigt, hvis det skal renses anbefales klorhexidin 0,05%. Hævelse, rødmen, blod og dårlig lugt kan tyde på komplikationer. Hvis sådanne symptomer opstår, skal dyrlægen kontaktes. Handyr plejer ikke at interessere sig for såret efter kastrationen, men hvis dyret slikker i det, skal dette forhindres ved at tage en krave i brug.

Handyrets udprægede kønslige opførsel plejer at forsvinder inden for en måned efter kastrationen. Dette indebærer, at dyret under den første tid kan gennemføre en fertil parring med den sæd, som findes i sædlederen. Ældre dyr kan have en tillært opførsel og i det tilfælde bliver kastrationseffekten desværre ikke den forventede.

Bivirkninger ved kastrationen

Risiko for overvægt: Generelt reguleres dyrets appetit og stofskifte gennem kønshormonerne. De dæmper sultfornemmelsen hos dyr, som ikke er kastrerede, samtidig med at stofskiftet indirekte stimuleres. Efter kastrering ophører kønshormonernes påvirkning og det resulterer oftest i en øget appetit, samtidig med at energibehovet nedsættes. Konsekvensen er overvægt.

Hvis et dyr stiger i vægt, øges risikoen for blandt andet diabetes. Et overvægtigt dyr får også et ændret adfærdsmønster. Det slikker sig mindre, hvilket kan give hudproblemer.

En vigtig faktor, som spiller en afgørende rolle efter kastrationen, er ændring og mindskning af foderindtaget. Lige efter operationen bør foderindtaget kontrolleres og korrigeres, inden det fører til vægtstigning.

Problemer med urinvejen: Kastrerede, overvægtige handyr tenderer til oftere at få problemer med urinvejen i form af krystaldannelse i blæren / blærebetændelse, hvilket kan medføre urinstop. Det anbefales at skifte til et foder med mere vand i og et foder tilpasset til kastrerede dyr. Det anbefales også at stimulere dyr til at drikke mere vand, ved for eksempel at give den en drikkefontæne, da mange dyr foretrækker at drikke rindende vand frem for stille vand.