Kikkertundersøgelse af led af hunde

Mange former for lidelser i led hos hunde kan undersøges og behandles ved hjælp af en kikkertundersøgelse - en såkaldt artroskopi. Ved artroskopi bruger man som regel 2 indgange (kaldet porte) ind til leddet, hvilket giver et fantastisk overblik af hele leddet, og man efterlader kun små sår på ca 5 mm for hver port. I modsætning vil et åbent kirurgisk indgreb i leddet ofte kræve meget større kirurgiske snit, og giver også et dårligere overblik inde i selve leddet.

En anden fordel ved en artroskopi i forhold til åben ledkirurgi er, at patienten kommer meget hurtigere igang efter operationen og med betydeligt færre smerter. Det tillader en hurtigere opstart på genoptræningen, og dermed en langt bedre prognose for patienten.

De hyppiske ledlidelser, der bliver undersøgt og behandlet ved artroskopi, er albueledsdysplasi (navnet på en gruppe af forskellige arvelige forandringer i albueleddet, som inkluderer FCP og UA), OCD (en arvelig defekt i brusken i leddet, som findes i bl.a. albueleddet og skulderleddet) samt korsbånd- og meniskskade i knæleddet (det kræver dog ofte videre kirurgisk behandling efter artroskopien).

Genoptræning efter operationen er også meget vigtig og udføres både ved fysioterapiøvelser hjemme og ofte i waterwalker efter aftale med vores veterinærsygeplejesker, som er efteruddannede indenfor fysioterapi, genoptræning og massage.

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.