Kastration af dyr
Handyr kan kastreres kirurgisk eller medicinsk; sidstnævnte via et hormonimplantat, som injiceres under huden på dyret. Medicinsk kastration har samme effekt som kirurgisk kastration, men effekten er tidsbegrænset og ophører igen. Ved medicinske indikationer anbefales ofte kirurgisk kastration. Det samme gælder også for visse adfærdsudfordringer, men i mange tilfælde giver det mening at afprøve den medicinske løsning i første omgang, for at vurdere effekten af kastration hos det enkelte dyr.
Kastration og adfærd
Det er ikke muligt på forhånd at vide, præcist hvordan et dyrs adfærd vil påvirkes efter kastration, men kønsdriften vil med sikkerhed dæmpes.
Mange adfærdsmønstre er ikke direkte forbundet til hormoner, og kastration giver kun et positivt resultat, hvis dyrets uønskede adfærd er koblet til kønsdriften. Ofte kan kastration ikke stå alene, men være en vigtig brik sammen med adfærdsterapi og kontinuerlig adfærdstræning. Sandsynligheden for, at dyrets adfærd forandres til det bedre øges, hvis kastrationen foretages i en ung alder. Hvis dyret udviser aggressiv adfærd mod andre dyr eller mennesker, eller har stærk territorialadfærd, kan kastration nogle gange afhjælpe eller mindske udfordringen.
Har dyret adfærdsproblemer på grund af usikkerhed eller angst vil det ofte ikke løse problemet med kastration, og i mange tilfælde kan kastration forstærke angstproblemer.
Jagtinstinkter dæmpes normalt ikke i forbindelse med kastration. Og det er en skrøne, at dyr bliver mindre aktive af kastration. Hvis man oplever dalende aktivitetsniveau efter kastration, så skyldes det nok nærmere, at dyret har taget på i vægt pga. for energirig fodring efter kastrationen.
Medicinsk kastration
Et lille område på ryggen mellem skulderbladene barberes og desinficeres, hvorefter implantatet sprøjtes ind under huden. Hullet efter injektionen lukker sig af sig selv.
Kirurgisk kastration
Operationen udføres under fuld narkose og smertelindring gives i forbindelse med og efter operationen. Når dyret er bedøvet barberes, rengøres og desinficeres området foran og på pungen. Ved kastration fjernes testiklerne kirurgisk gennem et snit foran pungen.
Restitution efter kastration
Såret kan være syet med sting, som opløses af sig selv eller skal fjernes efter 10-12 dage. Lad dyret bære en skærm eller bodystocking for at forhindre, at der kan slikkes i operationssåret.
Operationssåret skal kontrolleres dagligt. Det er normalt at området omkring såret hæver lidt og der kommer en smule væske fra såret. Hvis hævelsen er kraftig eller hård, hvis området er varmt eller rødt, lugter dårligt, er meget ømt eller hvis der opstår gulligt flåd fra såret kan det tyde på infektion, og i så fald skal dyrlægen kontaktes. Ligeledes skal dyrlægen kontaktes, hvis det bløder fra såret.
Dyret bør holdes nogenlunde i ro for at give såret mulighed for hurtig og ukompliceret opheling. Hvis dyret skal luftes, bør det foregå i snor de første 10 dage og leg med andre dyr og anden voldsom aktivitet bør undgås i starten.
De fleste kastrerede dyr kan gå hjem samme dag med smertestillende medicin til efterbehandling. Nogle dyr vil være påvirkede af narkosen efter hjemkomst, måske være trætte eller lidt groggy og ikke have så meget appetit. Nyligt opererede dyr bør være under opsyn resten af dagen og aftenen, de fleste dyr er nogenlunde friske igen den efterfølgende dag.
Der går et stykke tid, før den fulde effekt af kastrationen er til stede, afhængigt af dyreart. Derfor kan kastrerede handyr i nogle tilfælde gøre et hundyr drægtig op til flere uger efter kastrationen.
Bivirkninger ved kastration
Dyrs appetit og stofskifte påvirkes af kønshormoner, derfor vil dyrs stofskifte falde efter kastration, ligesom sultfølelsen hos nogle dyr øges. Kombinationen af nedsat energibehov og måske øget sult vil ofte resultere i overvægt, med mindre man som ejer er opmærksom på at fodre efter dyrets ændrede behov.
Overvægt øger risikoen for eksempelvis diabetes, ledsmerter og -sygdomme, kortere levetid, nedsat tolerance overfor motion og varmt vejr, samt komplikationer i forbindelse med narkose.
Kastration vil hos nogle hunde indebære pelsforandringer i form af øget vækst af underuld og mere mat pels. Der er desuden større risiko for urinkontinens hvilket betyder, at dyret lækker urin uden at kunne kontrollere det.