Er du blevet hvalpeejer? 😻

Download vores Hvalpe-guide, og tilmeld dig vores månedlige emails om hvalpe, så fortæller vi dig alt, du har brug for at vide! Tilmeld dig her!

Kastration

Handyr kastreres ofte af medicinske årsager eller af adfærdsrelaterede årsager. Handyr kan blive meget påvirkede af hundyr i løbetid og viser det blandt andet ved at stoppe med at spise, give lyd fra sig kontinuerligt og være en anelse uregerlige.

Kastrering af dyr

Handyr kan kastreres kirurgisk eller via et hormonimplantat, som appliceres under huden på dyret. Dette har samme effekt som en kirurgisk kastrering, men effekten er tidsbegrænset. Alt, som beskrives nedenfor med hensyn til påvirkning af adfærd etc., gælder for kemisk kastrering såvel som for kirurgisk kastrering. Ved medicinske indikationer anbefaler dyrlægen som regel kirurgisk kastrering. Det samme gælder også for visse adfærdsforandringer, men det kan ofte først vurderes ved brug af hormonimplantat.

Kastration og adfærd

Det er vigtigt at vide, at visse adfærdsmønstre ikke er direkte forbundet til hormoner og dyrets opførsel. Generelt giver operationen kun giver et positivt resultat, hvis adfærden skyldes kønshormoner. Det er vigtigt at være opmærksom på, at visse seksuelt styrede adfærdsmønstre er ikke kun beror på hormonerne, men derimod også er ”indlært” adfærd. Sandsynligheden for, at dyrets adfærd forandres til det bedre, øges, hvis den kastreres i en ung alder. Er dyret aggressivt mod andre dyr eller mennesker, eller har et kraftigt territorialadfærd, kan en kastrering i nogle tilfælde afhjælpe eller mindske dette.

Har dyret adfærdsproblemer på grund af usikkerhed eller nervøsitet, vil det ofte ikke løse problemet med kastration og i værste tilfælde kan adfærdsproblemerne forværres. 

Instinkter som jagt og bortløbning forsvinder normalt ikke i forbindelse med en kastration. Hvis et dyr er aktiv inden kastrationen, kommer den med al sandsynlighed til at være aktiv også efter en kastration. De adfærdsforandringer, et dyr udviser efter kastrationen, er individuelle og kan variere meget. Hvis adfærdsforandringer opstår, kan det helt eller delvist bero på, at dyret ikke får lige så meget motion eller går op i vægt efter kastrationen på grund af for energirig kost. Dyrets personlighed formes mere af gener og miljø end af kønshormoner.

Operation

Operationen udføres under narkose og smertelindring gives i forbindelse med og efter operationen. Når dyret sover, klippes, rengøres og desinficeres området foran og på pungen. Ved operation opretholdes en høj hygiejnestandard for at undgå infektioner. Ved operationen lukkes blodkar og sædledere af og testiklerne fjernes med et snit foran pungen.

Restitution efter kastration

Såret er som regel syet med sting, som tages bort efter ca. 10-12 dage, eller syet med sting som forsvinder af sig selv inden for et par uger. Lad dyret bære en krave eller bodystocking for at undgå at den kommer til at slikke eller forsøge at fjerne stingene. De fleste hunde accepterer kraven eller bodystocking relativt hurtigt. Efter kortere tilvænning plejer de både at kunne æde og drikke med krave uden problemer.

Dyret bør holdes mest muligt i ro, for at give såret ro til en hurtig og ukompliceret opheling. Hvis dyret skal luftes, bør det holdes i snor under gåturen de første 10 dage og leg med andre dyr og anden voldsom aktivitet bør undgås.

De fleste kastrerede dyr kan gå hjem samme dag med smertestillende medicin til efterbehandling. Dyret bør ikke lades alene samme dag som operationen, men kan normalt spise direkte efter afhentningen.

Det tager et par uger inden hormonerne helt er ude af kroppen. Dette indebærer, at dyret under den første tid kan gennemføre en fertil parring med den sæd, som findes parat i sædlederen. Sæden kan være parat i bitestiklen op til ca. 1-2 måneder efter kastrationen.

Stingene i huden tages ud efter 10 dage. Ofte anvendes en sy-teknik i huden med selvopløselig tråd, og i det tilfælde skal stingene ikke tages bort. Operationssåret skal kontrolleres dagligt. Det er normalt at området omkring såret hæver lidt og at der kommer en lille smule væske. Hvis hævelsen er kraftig eller hård, området er varmt eller rødt, lugter dårligt eller der konstant løber sårvæske, kan det tyde på infektion, og i så fald skal dyrlægen kontaktes. Ligeledes skal dyrlægen kontaktes hvis der bliver løber blod fra såret.

Bivirkninger ved kastration

Generelt påvirkes dyrets appetit og stofskifte gennem kønshormonerne. De dæmper sultfornemmelsen hos dem, som ikke er kastrerede, samtidigt med at stofskiftet indirekte stimuleres. Efter kastreringen ophører kønshormonernes påvirkning og det resulterer ofte i en øget appetit samtidig med at energibehovet mindskes. Konsekvensen er ofte overvægt, hvis ikke ejeren kender til risikoen for dette og forsøger at mindske den.

Hvis dyret går op i vægt, øges risikoen for eksempelvis diabetes, ledsygdomme, kortere levetid, mindsket udholdenhed og lavere tolerance overfor varme, samt en øget narkoserisiko. Det plejer ikke at være noget problem at undgå overvægt efter kastrering. To faktorer spiller en afgørende rolle: motion og ændring eller mindskning af fodermængden. Allerede lige efter operationen skal der foretages en nøje kontrol af foderindtaget og dette skal korrigeres inden det fører til vægtstigning.

Kastrering kan også indebære pelsforandringer. Mellem- og langhårede dyreracer kan få meget stor vækst i uldlaget (den inderste pels).

Kastration kan indebære øget risiko for urininkontinens, det vil sige at dyret lækker urin uden at vide af det, frem for alt når den sover. Inkontinens beror på, at urinrørets slutmuskel ikke formår at holde tæt, da den påvirkes af kønshormonerne. Urininkontinens kan indtræffe alt imellem 10 måneder til flere år efter kastrationen.

Kontakt en dyrlæge

Luk

Opdater siden

Der er opstået en fejl. Denne side svarer ikke længere, prøv venligst at opdatere siden.