Ved hjælp af et meget præcist og hurtigt tryk placeret i forhold til leddene mellem de involverede ryghvirvler genetableres normal bevægelighed samt neurologisk respons.
Det er vigtigt for alle hunde (heste, katte og marsvin må også være med), at de kan bevæge sig frit med symmetriske bevægelser og med god balance.
Når et led i rygsøjlen ikke bevæger sig korrekt, vil de omkringliggende led kompensere. Kompensationer giver ømhed i led og muskulatur i det pågældende område. Kiropraktiske behandlinger kan også have positiv effekt for visse organer med nedsat funktion.
Ofte er det nødvendigt med op til fire kiropraktiske behandlinger for at gøre en forskel. Ligeledes er det vigtigt at ejer responderer på hundens signaler for behandlinger til vedligeholdelse herefter.
En kiropraktisk behandling kræver stor indsigt i hundens anatomi og nervesystem. Det er derfor ekstremt vigtigt , at det er en erfaren dyrlæge med specialuddannelse i veterinær kiropraktik, der udfører den kiropraktiske behandling. Ligeledes er det vigtigt, at der udføres en traditionel dyrlægeundersøgelse af hunden, før der evt. stilles en kiropraktisk diagnose og behandlingen påbegyndes.