Afføringsprøve

Ved gentagne eller alvorlige mave-tarmproblemer hos dyr kan dyrlægen anbefale at analysere en prøve fra dyrets afføring. Alt efter symptomerne kan der laves forskellige analyser, såsom at undersøge for forekomsten af blod, mave-tarmparasitter, virus eller bakterier. Også i situationer uden egentlige mave-tarmsymptomer kan afføringsprøver bruges til at undersøge for parasitter.

Afføringsprøve fra dyr

Sammen med andre undersøgelser og dyrets symptomer kan analysen af afføringsprøven hjælpe dyrlægen med at stille den rette diagnose. Afføringsprøver er særlig brugbare ved længerevarende mave-tarmproblemer hos dyret eller hvis der er mistanke om orm. 

Hvordan tager jeg en afføringsprøve fra mit kæledyr?

I de fleste tilfælde er afføring fra en enkelt dag tilstrækkelig, hvis dyrlægen beder om en afføringsprøve fra dyret. Afføringsprøven kan opsamles og opbevares i en pose eller lukket beholder på køl, dog ikke på frost. 

Man skal så vidt muligt undgå at få for meget jord og plantemateriale mv. med i prøven, hvilket kan undgås ved at opsamle den øverste del af dyrets afføring. Undersøgelsen bliver mere sikker, hvis der opsamles og afleveres lidt afføring fra flere forskellige portioner. Den ældste portion bør ikke være mere end 24-30 timer gammel.

Hvornår får jeg svar på prøven?

Alt efter hvilken analyse der skal foretages kan det tage op til en uge inden prøvesvaret foreligger. Aftal gerne nærmere med din dyrlæge, så du ved hvornår og hvordan du kan forvente at få svar på analysen. 

Kontakt en dyrlæge

Luk

Opdater siden

Der er opstået en fejl. Denne side svarer ikke længere, prøv venligst at opdatere siden.