Kemisk kastration af hanhunde
Ved kemisk eller medicinsk kastration af hanhunde, føres et hormonimplantat ind under huden og placeres mellem skulderbladene. Implantatet virker ved, at testiklernes aktivitet undertrykkes. Hundens testikler mindskes kraftigt i størrelse og forbliver små, så længe effekten af implantatet findes. Når testiklerne begynder at vokse igen, betyder det at effekten af implantatet mindskes.
Behandlingen med hormoner sigter først og fremmest mod at ændre uønsket adfærd hos hanhunde. Den effekt man ser af den kemiske kastration hos den enkelte hund, vil være den samme som ved en kirurgisk kastration, derfor bruges kemisk kastration af mange i første omgang, før man som ejer tager beslutning om kirurgisk kastration.
Kemisk kastration falder i kategorien doping. Kemisk kastrerede hanhunde skal gennemgå en karenstid, før de må udstilles eller konkurrere. Der findes dispensationsmuligheder for hanhunde.
Implantatet findes i to styrker. Den laveste styrke har en effekt på mindst et halvt år (hos mindre hunde ofte noget længere tid), mens den højeste styrke virker i ca. et år. Første gang implantatet anvendes på hunden, vælges som regel det med den lave virkningstid, for at se effekten.
Der går ca. seks uger fra implantation til man kan forvente den fulde effekt af indgrebet, så behandlede hanhunde bør fortsat holdes separat fra tæver i løbetid i denne periode. Ved gentagen implantation indenfor den angivne tid efter det seneste implantat, har midlet en umiddelbar effekt.
Ikke alle hanhunde mister lysten til at parre en løbsk tæve, og det anbefales derfor at holde hanhunde og tæver separat under løbetid - også selvom hanhunde er kemisk eller kirurgisk kastrerede.
Bivirkninger
Hos en del hunde ses en lokal reaktion ved injektionsstedet i form af en forbigående hævelse eller let inflammation i underhuden. Ligesom ved kirurgisk kastration kan hunden have en øget tendens til at gå op i vægt, samt i særtilfælde at forandre pelskvalitet eller få urininkontinens.
Implantatet kan indledningsvist lede til at kroppens produktion af testosteron øges, indtil det efter nogle uger falder, som led i kroppens egen restitutionsmekanisme. Dette indebærer, at hunden under de første uger kan blive mere påvirket af sit testosteron, det er dog ikke en hyppig bivirkning.
Kemisk neutralisation af tæver
Kemisk neutralisation af tæver sigter først og fremmest mod af styre deres løbetid, ved at udskyde denne i kortere eller længere tid. Tæven kan få hormoner til at udskyde løbetiden eller eliminere den naturlige cyklus. Løbetiden udebliver og tæven kan under denne periode ikke blive drægtig.
Den første behandling gives under anøstrus (hviletiden mellem løbetiderne) og helst efter tævens anden løbetid. Langvarig hormonbehandling kan medføre risiko for sygdomme som livmoderbetændelse, mammae-tumorer (knuder i mælkekirtlerne) og sukkersyge. Til forskel fra kirurgisk neutralisation, er kemisk neutralisation en reversibel tilstand. En tæve kan altså igen anvendes til avl efter en afsluttet kemisk kastration. Det anbefales generelt ikke at foretage løbetidsudsættelse på tæver pga stor risiko for bivirkninger.
Kemisk kastration falder ind under doping i henhold til Dansk Kennel Klubs reglementer. Der findes også dispensationsmuligheder for tæver.