Kemisk kastration af hanhunde
Ved kemisk eller medicinsk kastration af hanhunde, føres et hormonimplantat ind under huden. Implantatet virker ved, at testiklernes aktivitet undertrykkes. Hundens testikler mindskes kraftigt i størrelse og forbliver små, så længe effekten af implantatet findes. Når testiklerne begynder at vokse igen, betyder det at effekten mindskes.
Behandlingen med hormoner sigter først og fremmest mod at ændre uønsket adfærd hos hanhunde. Hvis hunden viser et positivt resultat af hormonbehandlingen, fungerer kastration som regel på samme vis.
Kemisk kastration regnes som doping. Hanhunde skal gennemgå en karenstid inden den må udstilles eller konkurrere. Der findes dispensationsmuligheder for hanhunde.
Implantatet findes i to styrker. Den laveste styrke har en effekt på mindst et halvt år (hos mindre hunde, noget længere), mens den højeste styrke virker i ca. et år. Første gang implantatet anvendes på hunden, vælges som regel det med den lave virkningstid, for at se effekten.
Det tager ca. seks uger før implantatet giver den fulde effekt på kønsdriften, så behandlede hunde bør fortsat holdes separat fra løbende tæver under denne periode. Ved gentagen implantation indenfor den angivne tid efter det seneste implantat, har midlet en umiddelbar effekt.
Ikke alle hanhunde mister lysten til at parre en løbsk tæve, og det anbefales derfor at holde hanhunde og tæver separat under løbetid - også selvom hanhunde er kemisk eller kirurgisk kastreret.
Bivirkninger
Hos en del hunde ses en lokal reaktion ved injektionsstedet, i form af en forbigående hævelse eller let inflammation i underhuden. Ligesom ved kirurgisk kastration kan hunden have en øget tendens til at gå op i vægt, samt i særtilfælde at forandre pelskvalitet eller få urininkontinens.
Implantatet kan indledningsvist lede til at kroppens produktion af testosteron øges, indtil det efter nogle uger forsvinder, som led i kroppens egen restitutionsmekanisme. Dette indebærer, at hunden under de første uger kan blive mere påvirket af sit testosteron, men dette er usædvanligt.
Kemisk neutralisation af tæver
Kemisk neutralisation af tæver sigter først og fremmest mod af styre deres løbetid, ved at udskyde denne i kortere eller længere tid. Tæven kan få hormoner til at udskyde løbetiden eller eliminere den naturlig cyklus. Løbetiden udebliver og tæven kan under denne periode ikke blive drægtig.
Den første behandling gives under anøstrus (hviletiden mellem løbetideerne) og helst efter tævens anden løbetid. Langvarig hormonbehandling kan medføre risiko for sygdomme som livmoderbetændelse, mammae-tumorer (knuder i mælkekirtlerne) og sukkersyge. Til forskel fra kirurgisk neutralisation, er kemisk neutralisation en reversibel proces. En tæve kan altså anvendes til avl efter en afsluttet kemisk kastrering. Det anbefales generelt ikke at foretage løbetidsudsættelse på tæver pga stor risiko for bivirkninger.
Kemisk kastrering regnes som doping i hht. Dansk Kennelklubs reglement. Der findes en generel dispensation for tæver, som har gennemgået en kemisk kastrering, det vil sige fået en p-sprøjte eller gennemgået en kirurgisk kastrering.