Aflivning og kremering

Det kan være svært at tage beslutningen om aflivning, og man kan være usikker på, hvordan det foregår. Tøv ikke med at kontakte din vanlige dyrlæge eller vores dyrlæger i AniCura-appen, hvis du har brug for rådgivning eller vurdering af dit kæledyrs tilstand og prognose.

Det svære farvel

At hjælpe et kæledyr med at sove ind, er én af dyrlægens vigtigste opgaver. Vi tager hensyn til dine ønsker og dit dyrs behov, så den sidste tid bliver så stressfri og rolig som muligt.

Hvornår er det tid til aflivning?

Inden du tager beslutningen om aflivning, kan du altid bestille et forberedende besøg hos din dyrlæge eller kontakte dyrlægerne i AniCura-appen. Det kan være rart og vigtigt at få snakket igennem, hvornår det er tid til at sige farvel, så dit dyr ikke lider unødigt. Sædvanligvis bookes en dyrlægetid for aflivning, men nogle gange kan et sygdomsforløb gå så hurtigt, at en akuttid er nødvendig, og man må sige farvel, uden at man føler sig godt forberedt på det.

Hvordan foregår en aflivning?

Først får dyret en bedøvende indsprøjtning i en muskel. Der går normalt ca. 5-15 minutter, før den virker. Mens den får effekt, kan du og din familie sidde sammen med jeres dyr i ro og mag. Når dyret er faldet godt i søvn placeres en kanyle i et blodkar og dyret får en overdosis af et bedøvelsesmiddel, så dyret trygt sover ind. I særlige tilfælde kan der gives en overdosis af bedøvelse direkte i blodet uden forudgående bedøvelse.

Dyrlægen kontrollerer derefter at hjertet ikke længere slår og at åndedrættet er stoppet, samt flere andre parametre. Hele processen er smertefri for dyret, men muskelbevægelser og refleksmæssige åndedrag kan forekomme. Det er helt naturligt og beror ikke på, at dyret føler ubehag.

Det er ofte en stor sorg for dig som ejer at få aflivet et kæledyr, som måske har været din tro følgesvend i mange år. Der findes forskellige hotlines og psykologer, som har specialiseret sig i at tale med folk, der har mistet et kæledyr.

Hvem kan være til stede?

Som ejer er du og din familie velkomne til at være med under hele forløbet, men du har også mulighed for at aftale med dyrlægen, at du kun er med til dele af forløbet eller helst er fri. Hvis du ikke vil være til stede under selve aflivningen, kan du få dit kæledyr at se efter aflivningen.

Børn kan sagtens være med ved aflivningen, hvis der er voksne til stede, som kan håndtere børnenes sorg. Det kan ofte være nemmere at forstå, at dyret ikke længere lever, hvis man selv har været med under aflivningen. Og ofte kan forestillingerne om, hvordan aflivningen mon foregår være langt mere dramatiske end virkeligheden. Børn reagerer normalt rationelt og kan ofte klare situationen bedre end voksne. Derimod kan det være svært for dem at se deres forældre i sorg. At vise og dele sin sorg kan være en mulighed for at komme tættere på hinanden, og en god måde at håndtere sorgen på. Børn har som regel brug for at tale om det, der er sket på en saglig måde for at kunne bearbejde sorgen. Men det vigtigste er, at barnet er forberedt på det, der skal ske.

Hvad sker der efter aflivningen?

Direkte efter aflivningen opbevares dyret på køl eller i fryserum, præcis som for menneskers vedkommende.

Kremering eller begravelse

Du kan på forhånd beslutte, om du blot vil have dit dyr kremeret (fælleskremering) eller om du også ønsker at få udleveret en urne med dit dyrs aske efterfølgende (separat kremering). Kremeringen foregår i et kæledyrskrematorium. Ved separat kremering følger en journal det enkelte dyr, som håndteres individuelt under hele processen.

Du kan også vælge at få dit dyr med hjem, så du kan begrave det haven. Her skal du sørge for at graven er mindst 80 cm dyb og minimum 100 meter fra brøndboring. Der findes også særlige dyrekirkegårde, som tager imod kremerede husdyr. Ved begravelse derhjemme, kan specielle mindesten bestilles. Nogle steder i landet findes også særlige kæledyrsgravpladser.

Urne til dyr

Asken leveres i en urne, som du kan hente hos din dyrlæge inden for få uger efter kremeringen. Du kan vælge mellem forskellige typer urner, der enten kan begraves, urner hvor asken spredes ud eller urner der fx. kan stå i hjemmet som et synligt minde.