Fertilitetsudredning af tæve
Hvis tæven har været svær at gennemføre en parring og/eller blive drægtig, kan en fertilitetsudredning udføres. Dyrlægen undersøger for misdannelser eller abnormaliteter, der forhindrer parring, og i sammenhæng med undersøgelsen tages ofte en progesteronprøve og/eller vaginalprøve. Yderligere undersøgelser af kønsorganerne kan ske ved hjælp af ultralyd.
Sædprøve fra hanhunde
Ved fertilitetsudredning af hanhunde tages en sædprøve for at kontrollere sædens kvalitet. Sædens udseende, mobilitet (bevægelighed) samt eventuelle defekter bedømmes i mikroskop. Det er en fordel, hvis man ved prøvetagningen har en tæve i løbetid i nærheden. Dog plejer det at kunne lykkes uden en tæve, for de fleste hanhundes vedkommende.
Progesteronprøve fra hund
Progesteronindholdet i tævens blod kan måles, hvorefter man kan fastlægge hundens ægløsningstidspunkt.
Et fejlagtigt parringstidspunkt er den mest almindelige årsag til, at en tæve ikke bliver drægtig. Læs mere om progesteronmåling her.
Vaginaltest
En vaginaltest anvendes til at fastlægge løbetidscyklus, samt kan eventuelt give svar på sygdomme eller fornadringer i skeden (vagina).
En vaginaltest er en undersøgelse af cellerne i tævens vaginalslimhinde. En vatpind rulles mod vaginalslimhinden for at indsamle celler, som derefter stryges mod et objektglas og farves, så de forskellige celletyper kan identificeres.
Ofte tages vaginaltesten under den periode, hvor tæven forventes at nærme sig ægløsning. En vaginaltest kan med fordel suppleres med en progesteronprøve, da denne test generelt er mere sikker til bestemmelse af ægløsningstidspunktet.
Inseminering af hund
Inseminering kan anvendes i situationer, hvor naturlig parring mellem hanhund og tæve ikke er mulig. Dette alternativ bruges gerne, hvis der er stor geografisk afstand mellem hundene.
Insemination indebærer, at dyrlægen af kunstig vej overfører sæd til tævens livmoder eller skede. I dag findes tre forskellige metoder til at inseminere en tæve – frisk sæd, kølesæd eller frossen sæd.