Før en endoskopering er patienten som regel i narkose, eller er blevet givet et beroligende middel. Undersøgelsen tager mellem et kvarter og en time, og katten kan for det meste komme med hjem så snart, den er vågnet helt op fra narkosen.
Her findes information om gastroskopi, coloskopi samt thorakoskopi.
Bronkoskopi – endoskopering af luftrøret og bronkierne
Bronkoskopi anvendes ved udredning af luftvejssygdomme som kronisk hoste eller andre typer åndingsbesvær. Udseendet af bronkiernes inderside inspiceres og ofte tages også prøver til videre analyse.
Cystoskopi – undersøgelse af urinrør og urinblære
Cystoskopi kan i dag kun foretages på tæver. Vi kan undersøge urinblæren på hanhunde og –katte, men bliver i den forbindelse nødt til at lave et snit i bugvæggen. Ved cystoskopi kan medfødte misdannelser i urinvejene diagnosticeres, vævsprøver fra urinblæren og urinrør kan tages, og i visse tilfælde kan selv mindre urinsten tages ud.
Laparoskopi – undersøgelse af bugorganer
Ved laparoskopi foretages et til tre små snit i bugvæggen, hvorigennem et kamera og instrumenter kan indføres. Laparoskopi er en mindre invasiv metode end åben bugkirurgi og anvendes ved en del kirurgiske indgreb såsom neutralisation/sterilisation.
Thorakoskopi – undersøgelse af brysthule
Ved thorakoskopi foretages ét til tre små snit i brystvæggen for at muliggøre indførelse af kamera og instrumenter. Thorakoskopi kan udgøre en del af en udredning, og indbefatte udtagning af vævsprøver fra lunger, brystvæg eller mistænke tumorer i brysthulen. Selv kirurgiske indgreb, som operation af hjertesæk, operation af chylothorax (lækage af lymfen i brysthulen), kan ske ved hjælp af thorakoskopi, ligesom i visse tilfælde operation af forandringer i lungerne.