En klinisk undersøgelse begynder med, at dyrlægen optager en anamnese, dvs spørger ejeren om hundens eller kattens sygdomshistorie. Det er derfor vigtigt at personen, som følger dyret til undersøgelsen, kender dyret godt. Hvis symptomerne kommer og går er det værdifuldt, hvis de kan dokumenteres på fotos eller video. Har dyret været hos anden dyrlæge, kan en journalkopi fra denne klinik tages med til besøget.
Efter anamnesen udfører dyrlægen en klinisk undersøgelse, hvor blandt andet dyrets almentilstand, luftveje og kredsløb (inkl. hjertefunktion og kapillærfyldningstid) undersøges. Yderligere observationer er dyrets vægt og hydreringsgrad samt en vurdering af dyrets bevægeapperat. Afhængigt af dyrets symptomer lægges en plan for den videre udredning af patienten. Ofte kræves der blod– og urinprøver. Afhængigt af lidelsens art kan det derudover være nødvendigt med vævsprøver, billeddiagnostiske undersøgelser såsom røntgen, ultralyds– eller CT-scanning. I specielle tilfælde skal yderligere udredninger foretages, f.eks. hormonanalyser eller mere avancerede undersøgelser hos specialdyrlæger.
Behandlingen af dyrets sygdom indledes når patienten er undersøgt og en diagnose er stillet. I nogle tilfælde planlægges et yderligere besøg til videre udredning, for at kunne stille en diagnose før behandlingen (f. eks. for en del kirurgiske indgreb). Som ejer får du behandlingsinstrukser og medicin (eller recept til medicin) med hjem til efterbehandling af dyret.
En del undersøgelser kræver særlige forberedelser inden besøget. For eksempel er det vigtigt, at dyret ikke har urineret lige før en ultralydsundersøgelse af urinblæren, eller optagelse af en urinprøve til videreudredning. Kontakt klinikken hvis dit dyr skal i narkose for at høre, hvordan du skal forholde dig i tiden frem mod indlæggelse.
Bedøvelse af patienten kan i visse tilfælde være nødvendig for at undersøgelsen kan gennemføres. Ved udtagelse af blodprøver anbefales det også at dyret er fastende, da visse parametre er mere sikre på fastede dyr.