Der kræves ID-mærkning af katte, som skal rejse til et andet EU-land. Metoderne, som anvendes i Danmark i dag, er mærkning med mikrochip eller tatovering i venstre øre. ID-mærkning med chip er i dag den mærkningsmetode, der anvendes på hunde, men også på mange katte. En mikrochip injiceres under huden på venstre side af halsen. Dyret mærker ikke mere til dette end ved en normal vaccination. Udekatte mærkes ofte med tatovering i øret.
Chipmærkning
Mærkning med en mikrochip foretages på hunde og bliver mere og mere almindeligt på katte. Mikrochippen injiceres under huden på venstre side af halsen af katten. Dyret behøver ikke bedøves før denne injektion.
Chipmærkningen kan udføres fra 6 ugers alderen og katten kan derefter identificeres hele livet. Alle chips har et unikt ID-nummer, som registreres i dyreejerens ejerregister.
For at kunne se ID-nummeret på et dyr, som er chipmærket, kræves en chipaflæser, som fås hos politiet, dyrlægen eller i dyreinternatet og andre steder.
Mærkning med øretatovering
Øretatovering er den mest almindelige ID-mærkningsmetode for katte i Danmark. Mærkningen sker i venstre – eller begge ører. For at kunne ID-mærke med tatovering skal katten bedøves. Katten mærkes med en kombination af tal og bogstaver, oftest bestående af 6 tegn (3 bogstaver og 3 tal), som informerer om hvor og hvornår katten er tatoveret.
Fordele og ulemper
Fordelen med tatovering er, at alle kan aflæse et nummer i øret og herved finde ejeren. Ulempen er, at man skal bedøve katten ved mærkning. Som regel ID-mærkes katten i forbindelse med kastration, når den allerede er i bedøvelser. Desuden kan en øretatovering med tiden blive utydelig.
Fordelen ved chipmærkning er, at den kan udføres på unge dyr og udføres uden narkose. Ulempen er, at man ikke kan se på en kat, om den er chipmærket og ikke kan aflæse ID-nummeret uden en aflæser. En mikrochip kan med tiden flytte sig under huden, til et andet sted på kattens krop. Dette udgør også en ulempe, da mikrochippen kan være svær at finde.