PennHIP til hunde

PennHIP står for Pennsylvania Hip Improvement Programme. Det er en metode til røntgenfotografering af hofter, som giver det mest retvisende billede af risikoen for at udvikle hofteledsdysplasi. Vores dyrlæger i AniCura-appen hjælper gerne med at vurdere din hunds symptomer og behov for dyrlægehjælp, appen er åben alle dage året rundt kl 07-22.

Almindelige hoftebilleder kan i nogle tilfælde undervurdere løsheden i hofterne og medvirke til  fejlvurdering. PennHIP-metoden kan bruges til hunde helt ned til 16 ugers-alderen, hvor man med den traditionelle bedømmelse ofte skal vente til hunden er 12 - 18 måneder gammel.

PennHIP er ikke en ny eksperimentel metode, men udviklet helt tilbage i 1980’erne. Moderne informationsteknologi og digitalisering har gjort, at metoden nu med lethed kan udbredes til hele verden.

Hvordan udføres en PennHIP-optagelse?

En PennHIP-optagelse består af tre røntgenbilleder, taget mens hunden er under narkose:

  • Et almindeligt standardbillede med strakte ben, hvor der undersøges for allerede opståede forandringer
  • Et billede, hvor lårbenshovederne presses ind i hofteskålene
  • Et billede, hvor lårbenshovederne vha. et særligt instrument tvinges så langt ud af hofteskålene som muligt

Ud fra forskellen mellem lårbenshovedets placering på de to sidste billeder, udregnes hundens Distraction Index (DI).

Jo løsere hofter en hund har, jo højere er dens DI, og jo større DI, jo større risiko har den for hofteledsdysplasi senere i livet. Ved DI <0,3 vurderes risikoen for HD at være ubetydelig.

Når man laver en PennHIP-optagelse, er man forpligtet til at sende billederne til en central database for evaluering. Det er ikke tilladt at undlade at sende billederne ind, hvis man ikke synes hofterne ser gode ud, og derfor vil spare penge.

Hvorfor få foretaget en PennHIP-undersøgelse?

PennHIP er den mest nøjagtige og præcise metode til at måle løshed i hofterne.

Den giver en tidlig vurdering og derfor mulighed for forebyggende behandling for hunde under mistanke for – eller i risikogruppen for HD.

Behandling kan derfor startes tidligt og målrettet, og der kan evt. udføres en forebyggende operation, f.eks. Juvenile Pelvic Symfysiodesis (JPS) eller Dual/Tripple Pelvic Osteotomi (DPO/TPO).

Som hundeejer og især som opdrætter har man i PennHIP et godt redskab til at arbejde mod forbedring i hoftesundheden.

Trænere af servicehunde var de første til at bruge PennHIP. Træningen af en servicehund er en stor investering, og det er derfor vigtigt at vide, om en given hund er disponeret for hofteledsdysplasi senere i livet.

 

 

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.