Ved en røntgenfotografering udsender røntgenapparatet stråler målrettet den del af kroppen, man ønsker undersøgt. De røntgenstråler, der ikke absorberes af vævet i kroppen, rammer en såkaldt digital detektor, der ligger under hunden. Røntgenstrålingen passerer relativt let igennem muskler og bløddelsorganer i kroppen, men har sværere ved at trænge igennem knoglevæv. Forskellen i hvor meget røntgenstråling, bløddelsvæv og knoglevæv lader passere videre, fremstår med forskellig røntgentæthed på røntgenbilledet. Skelettet (knoglerne) ser næsten hvidt ud på røntgenbilledet, mens kroppens organer og muskler har forskellige grålige nuancer. En stor del af røntgenstrålingen vil passere direkte igennem områder med meget luft, hvilket giver sorte områder på billedet, fx. lungevæv.
Hvordan foregår en røntgenundersøgelse?
Hunden skal ligge helt stille under røntgenoptagelserne, for at man kan få skarpe, brugbare billeder. Hunden er derfor oftest bedøvet. Den kropsdel, der skal undersøges, placeres under røntgenapparatet. Under selve røntgenfotograferingen går personalet ofte ind i et andet rum, for at undgå at blive udsat for stråling gentagne gange.
Alt efter hvilken kropsdel, der skal undersøges og hvad problemstillingen er, tages der som regel billeder fra flere forskellige vinkler af det samme område.
Dyrlægen kan som regel give svar på røntgenbillederne i forbindelse med undersøgelsen, men nogle gange gives der først svar, efter at en ekspert har vurderet billederne.
I nogle tilfælde er det nødvendigt, at supplere røntgenundersøgelsen med opfølgende billeder efter en vis periode, at lave kontrastrøntgenoptagelser eller kombinere undersøgelsen med andre undersøgelser.
Forberedelse inden røntgenundersøgelsen
Hunde skal, som ovenfor nævnt, ofte bedøves før der tages røntgenbilleder, og dermed ofte helst være fastende. Ved undersøgelse af bughulen kan det i nogle tilfælde være en fordel, at hunden ikke lige har spist, da en fuld mavesæk kan skygge for en del af de andre organer i området. Nogle gange kan man give hunden et tarmtømmende middel før røntgenoptagelserne, hvis man har brug for at kunne se tarmene uden indhold.