At tilbringe tid med deres menneskevenner topper ofte ønskesedlen hos de firbenede. En masse kærlighed, en ekstra lang gåtur med hunden, lidt kvalitetstid til leg, både indenfor og ude, vil helt sikkert glæde både Felix og Molly.
Og lækre godbidder gør altid tricket – bare sørg for, det ikke bliver for meget! Her er nogle forslag til hyggelige aktiviteter, der kan gøre dagen ekstra særlig for den firbenede.
For katte:
Leg med kattens yndlingslegetøj
Du kender sikkert det legetøj, som du er nødt til at gemme væk, fordi Mis går helt amok, når det kommer frem. Lad pelsdyret nyde sine favoritter, indtil han eller hun er helt udmattet!
Se naturprogrammer sammen
Har du en kat, der er fascineret af naturprogrammer? Mange katte kan sidde stille i timevis og følge med i dyrelivet på skærmen. Det kan være fugle, store kattedyr eller andre dyr i aktion.
Papkasse-fest
For nogle katte er en simpel papkasse det bedste legetøj, du kan give dem. Gem nogle og lav en legestue med dem for en legendarisk aften i papkasse-himlen! Og husk at have mobilen klar til at fange de herlige øjeblikke.
For hunde:
En ekstra lang tur
Hvad med at udforske nye stier sammen med Felix på Valentines Day? Find en ny rute, opdag noget nyt, og måske møder I en ny hundeven undervejs?
Hygge og film
Hvad siger du til en hundefilm sammen med din pelsven i sofaen? Et par forslag: "Op", "101 dalmantinere" eller "Hundehotellet" for en sjov familieaften, "Hachiko: En hunds historie" for en bevægende fortælling fra virkeligheden, eller den mexicanske "Amores Perros" til de ældre børn. Så frem med tæppet og nyd samværet!
Lav lækker mad sammen hjemme
Hunden hjælper måske ikke meget, men prøv at lave et hjemmelavet måltid, som er hundevenligt! Vær opmærksom på allergier, undgå at tilsætte salt og hold dig fra farlige ting for hunde, som rosiner, chokolade og ben.
Og for alle tobenede og firbenede: masser af kærlighed og kram.
Hvis du stadig ønsker at købe en gave, står vi klar til at hjælpe dig på vores mange klinikker og online hos Dyrenes Butik. Vi har varme dækkener til det kolde vejr, velsmagende godbidder til både hund og kat, aktivitetslegetøj eller hvad dit hjerte begærer. Bare spørg!
Glædelig Valentines Day!