HPM Dirty Paws i Slettestrand blev en succes!!

”Jeg skal også ud og have mig en hund!” lyder det fra kameramanden, der zoomer inde på de mange hundepoter og gummisko, der løber, lunter og går henover klitterne ved Vesterhavet, inden turen om lidt for alvor går op og ned inde i Svinkløv Plantage. ”Jeg var slet ikke klar over, at man kunne have hund på den måde. Det er da vildt fedt!” siger han.

Efter 34 minutter kommer den første ejer løbende tilbage på samme opløbsstrækning, som triatlerne fra weekendens Xterra Nordic også har passeret.

”Årh, det var den vildeste rute! Stor ros til arrangørerne. Jeg plejer at kunne løbe fem kilometer på 18-22 minutter. Den her tog mig 34 minutter, fordi det var den sejeste rute,” smiler vinderen Miquel Santos Huusmaan-Sørensen, mens en insisterende sveddråbe drypper forbi kanten af kasketten. ”Jeg kommer syd for Silkeborg. Men det her er bare hele køreturen værd. Nu skal jeg have hele familien med til Møn!”

Hans hund er en Alaskan Malamute - en race, der er bygget til udfordrende løb i naturen. Men feltet af deltagere tæller racer i alverdens størrelser. Selv den allermindste Chihuahua havde fundet vej til det første af de i alt tre løb denne sensommer. Ligesom nogle løb med både to og endda fire hunde i snor.

”Seeeejt Laurits!” lyder det fra publikum, da en dreng spurter i løb med sin sorte hund Leika få minutter efter. Den 11-årige gut fra Hjørring sætter sig ned for at få vejret, mens Leika går ombord i en baljefuld vand. Laurits Brix Christiansen fortæller, at hans 4-årige hund er en blandingshund af Labrador, Black Coated Retriever og Border Collie. Tilsyneladende opskriften på en god løbemakker. Laurits far og søster deltager også, men de har valgt at gå turen, sammen med Leikas søskende.

”At se sin hund som en alternativ og attraktiv løbemakker er netop missionen med løbet,” siger Signe Winther, der er administrerende direktør i Virbac, som står bag foderet Veterinary HPM, der har lagt navn til løbet. Hun fortsætter: ”Vi vil gerne sætte fokus på værdien af motion hos kæledyr og håber at kunne give nogle godeoplevelser i naturområder i særklasse – uanset, hunderace eller ambitionsniveau. Med den opbakning vi har fået her, har vi store forventninger til de næste løb i Møn og Blåvand i september. Næste år har vi allerede planlagt at udvide med to løb, så vi rammer endnu flere. Og Slettestrand er med på programmet igen.”

"I AniCura ved vi, at motion og aktivering af vores hunde er med til at give et sundt og langt hundeliv. Derfor er vi glade for at være en del af HPM Dirty Paws", siger landechef for AniCura Danmark Peter Thomsen. Peter kaster sig selv ud på ruten med sin labrador Joey når HPM Dirty Paws kommer til Møn 3. september og Blåvand 16. september.

 

Fakta om løbet

  • 64 hunde og 50 hundeejere deltog i løbet
  • Ruten var 5,9 kilometer og gik gennem klitter, åer, bakker og sand
  • Den mindste race var en Chihuahua 
  • Den største race var en Alaskan Malamute 
  • Billetprisen er 150 kroner pr. hundesnude – heraf går 100 kroner til BROEN Danmark

Du kan se billeder fra dagen her.

Har du lyst til at deltage i HPM Dirty Paws? Du kan læse mere og tilmelde dig her.

Flere nyheder

  • Husk refleks når mørket falder på!

    Når dagene bliver kortere og mørket falder på, bliver det endnu vigtigere at bruge refleks på aftenturen. Uden refleks bliver både du og dine kæledyr næsten usynlige i mørket, hvilket kan føre til farlige situationer.
      Læs mere
    • Skal du rejse udenlands med hund eller kat?

      I lande uden for Danmark findes mange sygdomme, som vi ikke kan beskytte vores kæledyr mod. Hvis en hund eller kat bliver smittet i udlandet, er der risiko for, at behandlingen bliver vanskelig, og at den endda kan smitte til dyreejeren. Her får du en række gode tips til både før og efter rejsen.
        Læs mere
      • "Hug Your Dog Day!" og andre mærkedage

        I løbet af et år findes der mange særlige mærkedage for at skabe opmærksomhed om forskellige emner. Nogle har et mere seriøst budskab end andre. Og dyreverdenen er ingen undtagelse, når det gælder mærkedage.
          Læs mere
        Luk

        Opdater siden

        Der er opstået en fejl. Denne side svarer ikke længere, prøv venligst at opdatere siden.