Øregangens overflade er dækket af hud, ligemsom det, der er på kroppen. I øret findes der forskellige kirtler, der producerer ørevoks. Antallet af kirtler varierer fra race til race, og mellem forskellige individer. Øret har en selvrensende mekanisme, hvor øregangens celler transporterer ørevoks og snavs op af øregangen.
Bag trommehinden er mellemøret, der er et luftfyldt hulrum. I mellemøret befinder øreknoglerne sig, det vil sige hammeren, ambolten og stigbøjlen. Bag ved mellemøret er det indre øre, hvor høre- og balanceorganet befinder sig.
Årsager
Der kan være mange forskellige årsager til øregangsbetændelse. Der er de prædisponerende faktorer, det vil sige faktorer, der medfører at hunden lettere får øregangsbetændelser, for eksempel hængeører og snævre øregange. Høj produktion af ørevoks, er også en faktor, samt meget hår i øregangen, for hyppig ørerensning og brug af vatpinde.
Hunde, der ofte får våde eller fugtige ører, for eksempel vandapporterende hunde, har også en øget risiko for at få øregangsbetændelse.
Derudover er der flere sygdomme, der kan medføre øregangsbetændelse, for eksempel parasitter såsom øremider, forskellige allergityper, fremmedlegemer i øret, samt hormonelle lidelser. Øregangsbetændelse kan også ses i forbindelse med problemer med den normale dannelse af keratin, eller hvis hunden har polypper eller tumorer (knuder) i øregangen.
Hvis øregangen bliver beskadiget, kan bakterier og/eller gærsvampe vokse frem, og skade øregangen yderligere. Disse mikroorganismer er altså ikke hovedårsagen til øregangsbetændelsen.
Symptomer
Hunden kan ryste på hovedet, klø sig i ørerne, eller have ondt. Nogle gange bliver øreflappen rød og hævet. Der kan ses en øget produktion af sekret, der varierer i udseendet alt efter hvilken infektion, der er tale om. Sekretet kan være alt lige fra mørkebrunt til betændt gult eller grønligt. Derudover kan ørerne lugte meget dårligt.
Diagnose
Dyrlægen undersøger øreflappen og den ydre øregang. Den nederste (inderste) del af øregangen undersøges med et såkaldt otoskop, der både har lys og forstørrende effekt, så dyrlægen omhyggeligt kan inspicere øregangen og trommehinden. Der bliver opsamlet sekret med en vatpind, og sekret fordeles på et objektglas. Øresekretet undersøges i et mikroskop for at se om der er parasitter. Derefter bliver prøven farvet og undersøgt igen i mikroskop, denne gang ved en højere forstørrelse, for at se hvilken type bakterie og/eller gærsvamp der findes. I nogle tilfælde bliver der lavet en bakteriedyrkning.
Behandling
I forbindelse med en øregangsbetændelse skal ørerne som regel renses med noget ørerensemiddel, der løsner ørevoks. Hvilket middel, der vælges, afhænger af typen af den pågældende infektion, samt af øresekretets udseende. Formålet med rensningen er, at fjerne ørevoks, samt at reducere mængden af bakterier og/eller gærsvampe.
Hunden behandles sædvanligvis også med receptpligtige øredråber, der også vælges ud fra den aktuelle infektion. Øredråber har en meget bedre effekt i et rent øre, end i et snavset øre. Hvis øregangsbetændelsen er meget smertefuld for hunden, kan hunden have brug for noget smertestillende, betændelseshæmmende medicin.
Der bør altid foretages kontrol af ørerne med henblik på at konstatere, om infektionen er kureret eller ej. Ved voldsomme, kroniske forandringer i øregangen, kan det være nødvendigt med operation.
Hunde med gentagne øregangsbetændelser bør udredes for underliggende årsager.
Mellemørebetændelse
Den mest almindelige årsag til betændelse i mellemøret, er spredning af en infektion i den ydre øregang hvor trommehinden er blevet beskadiget og sprunget. Fremmedlegemer, som for eksempel græsstrå, kan også beskadige trommehinden, med betændelse og infektion til følge. Mellemørebetændelse kan igen lede til betændelse i det indre øre.
Symptomer
Der ses ofte tegn på kronisk øregangsbetændelse. Andre symptomer er øget produktion af sekret i øregangen, samt rysten på hovedet. Hunden kan også have smerte i forbindelse med at den æder, gør eller hvis den prøver at åbne munden. Nogle gange kan der ses skæv hovedholdning, hvor hunden holder hovedet skævt mod den syge side, og der kan ses smerte ved tryk ved øreroden. Hvis betændelsen har spredt sig til det indre øre, kan der ses symptomer som døvhed og balanceproblemer.
Diagnose
Diagnosen stilles ud fra symptomerne, samt ved undersøgelse af trommehinden. Det kan være nødvendigt, at bedøve eller berolige hunden, for at kunne komme til at inspicere trommehinden grundigt, især ved hunde med kroniske øreproblemer, hvor øregangen kan være meget snæver. Der kan godt være betændelse i mellemøret selvom trommehinden ikke ser beskadiget ud. Dyrlægen kan i så tilfælde være nødt til at prikke hul på trommehinden for at dræne væsken fra mellemøret.
Behandling
Der laves en bakteriedyrkning af øresekretet for at fastslå hvilke bakterier, der skal behandles for, samt for at undersøge bakteriernes følsomhed for forskellige antibiotika. En del af behandlingen kan bestå i gentagne øreskylninger, samt antibiotikabehandling. Der kan være behov for, at give kortison for at mindske betændelsen.