Vi har fået ny hjemmeside

Vi håber du kan lide den. Ved alle store systemskift, kan der ske fejl, så vi beklager fejl, hvis en knap ikke virker, eller der står "hund" i stedet for "kat". Vi garanterer, at vi godt kan kende forskel på hund og kat, når I besøger os på klinikken.

Dystokier, eller fødselskomplikationer, forekommer ved ca. 5% af alle fødsler og er hyppigere hos visse racer. Hunde af visse små racer, meget store racer og fladnæsede racer er mere disponerede. Desuden er risikoen for komplikationer højere hos overvægtige tæver og tæver med mange hvalpe livmoderen.

Årsag

  • Primære fødselsveer: Normalt begynder fødslen ved signal fra fostrene. Hvis antallet af hvalpe er få, kan signalet blive for svagt eller mangle helt, hvilket kan føre til svage fødselsveer hos tæven eller at hvalpene bliver forvoksede og sværere for tæven at presse ud. De primære veer kan også være svage grundet, at livmoderens muskulatur ikke kan trække sig nok sammen til at presse fostrene ud. Det kan for eksempel ske, hvis livmoderen er meget udstrakt af et stort hvalpekuld eller en stor mængde fostervæske. Andre faktorer, som spiller en rolle, er tævens alder, ernæring og almentilstand.
  • Sekundære fødselsveer: livmodermuskulaturen og tæven er udmattet. Det forekommer eksempelvis efter, at flere hvalpe begynder at presses ud eller hvis en hvalp sidder fast i fødselskanalen grundet en fejlstilling, misdannelse eller er for stor.
  • Fødselsbesvær:  fødselskanalen kan være blokeret eller for snæver. Tæven kan have en misdannelse langs fødselsvejene eller have fået men som følge af en tidligere skade, som f.eks. en bækkenfraktur. Hos overvægtige tæver kan fedtvæv omkring fødselsvejene medføre, at de har svært ved at udvide sig tilstrækkeligt. Som nævnt ovenfor kan hvalpe også sætte sig fast i fødselskanalen.

Symptomer

Hvis nogle af disse symptomer optræder, skal en dyrlæge kontaktes hurtigst muligt:

  • Forsinket fødsel. Normalt varer en drægtighed i 63 dage +/- 1 dag. Tiden beregnes fra ægløsningen, men eftersom en tæve kan blive drægtig, hvis hun parres flere dage før eller efter ægløsning, kan en drægtighed synes at variere mellem 57 og 73 dage. En metode til at finde ud af hvornår tæven har ægløsning, og dermed kunne beregne den forventede fødselsdato, er ved at analysere progesteronniveauet i en blodprøve i dagene omkring parringen. Også den såkaldte LH-stigning (den pludselige høje frigivelse af luteiniserende hormon), som optræder ca. 1-2 dage før ægløsningen, kan påvises i en blodprøve. Hvis drægtigheden varer længere end 65 dage uden tegn på påbegyndelse af fødslen, kan det være tegn på fødselskomplikationer.
  • Tæven virker rastløs og vil ikke æde i op til 24 timer, uden at fødslen er påbegyndt.
  • Tæven har stærke presseveer i 30 minutter, uden at nogen hvalp fødes.
  • Fostervæske ses, uden at en hvalp fødes indenfor to timer.
  • Der går mere end 4 timer mellem hvalpene.
  • Tæven har nedsat almentilstand, er meget træt eller har feber.
  • Tæven har blødninger.
  • Tæven har grønsort udflåd (hvilket indikerer, at moderkagen har løsnet sig), uden at første hvalp fødes. (OBS – dette gælder kun inden den første hvalp fødes, derefter er det normalt, at tæven har grønsort udflåd.)

Diagnose

Anamnesen (sygdomshistorien) er vigtig for, at dyrlægen kan afgøre, om tæven har fødselskomplikationer. Hvor længe tæven været drægtig? Hvor længde siden er det, at fødslen begyndte? Har hun tidligere haft problemer i forbindelse med fødsler?
Dyrlægen undersøger, om der er nogen hvalp i fødselskanalen og føler på tævens mave. Normalt udføres en billeddiagnostikundersøgelse, oftest en røntgenundersøgelse, for at se hvordan hvalpene ligger. Med hjælp af ultralyd kan man afgøre, om hvalpene er i live.

Behandling

Hvis fødslen er i gang og dyrlægen konstaterer, at der ikke er nogen komplikationer i fødselsvejene, kan tæven behandles med en sukkeropløsning og om nødvendigt en kalkopløsning. Hvis det ikke hjælper, kan vestimulerende middel, oxytocin, gives.
En hvalp i fejlstilling kan dyrlægen selv forsøge at hjælpe ud.
Hvis disse behandlinger ikke er hensigtsmæssige eller er uden virkning, kan det være nødvendigt at foretage et kejsersnit.

Operation

Tæven bedøves med et narkosemiddel, som er skånsomt for hvalpene. Efterhånden som de tages ud, vil de tørres og masseres, og deres åndedræt vil kontrolleres. Under operationen undersøges livmoderen også for at se, om den er skadet, og i så fald om den skal opereres bort i forbindelse med kejsersnittet. Ved drægtighed er risikoen for blodpropper øget, og den stiger yderligere, hvis operationen er omfattende. Derfor undgår man helst at bortoperere livmoderen, hvis den ikke er skadet, men i visse tilfælde gøres det alligevel, hvis dyrlægen vurderer, at det er hensigtsmæssigt.

Efterbehandling

Efter operationen er tæven påvirket af narkosen, og det kan tage noget tid, inden hun begynder at tage sig af sine hvalpe. I mellemtiden er det vigtigt at holde dem varme og eventuelt støttefodre dem med mælkeerstatning. Hvalpene bør die indenfor 12-24 timer efter fødslen for at få den vigtige råmælk, som indeholder antistoffer fra moderen. Råmælk giver hvalpene en vigtig beskyttelse mod sygdomme under de første levemåneder.

Komplikationer

Ofte sendes den ny opererede hund hjem ganske kort tid efter operationen, så hun kan få ro med sine små i hjemmet. Det er vigtigt, at man derhjemme kontrollerer, at ingen komplikationer opstår: såret må ikke bløde og hunden skal komme til kræfter og begynde at tage sig af hvalpene.
Komplikationer, som kan opstå efter kejsersnit, er infektion i såret, blødninger og blodpropper. Tag tævens temperatur dagligt og se til såret mindst et par gange om dagen: det må ikke være hævet, ømt eller rødt, og der må ikke komme pus eller blodig væske fra såret (enkelte bloddråber er normalt). Hundens udflåd må ikke være ildelugtende og yveret skal ikke være ømt eller rødt.

Hvis tæven er optaget af sine hvalpe og hvalpene øger i vægt, æder og sover, så er alt formodentligt, som det skal være.

Prognose

Afhængigt af hvad, som forårsager fødselskomplikationerne, kan den langsigtede prognose variere. Hvis en hvalp ligger forkert, er der lille risiko for, at komplikationerne gentages ved næste drægtighed, men hvis tæven har fødselssmerter uden en indlysende årsag, er der risiko for, at fødselskomplikationerne er medfødte, eftersom dette kan være arveligt. Disse tæver bør ikke anvendes i avl. Hvis fødselskomplikationerne er forårsaget af en forsnævring i fødselsvejene (f.eks. en misdannelse eller tidligere bækkenfraktur) får tæven sandsynligvis samme problemer i fremtiden, og bør derfor ikke få flere hvalpekuld.

Kontakt en dyrlæge

Det kan eksempelvis være, hvis symptomerne eller anbefalingerne passer til dit dyr.