Er du blevet hvalpeejer? ūüėĽ

Download vores Hvalpe-guide, og tilmeld dig vores månedlige emails om hvalpe, så fortæller vi dig alt, du har brug for at vide! Tilmeld dig her!

Tarmparasitter hos hund (orm)

Der findes flere tarmparasitter og encellede parasitter, der kan inficere vores hunde. Forskellige parasitter angriber forskellige organsystemer, men parasitinfektion i tarmkanalen er den mest almindelige type af parasitangreb.

√Örsager

Spolorm, hageorm og piskeorm, som tilh√łrer gruppen rundorme, er alle eksempler p√• tarmparasitter. Endvidere forekommer der undertiden infektioner af b√¶ndelorm eller encellede parasitter. Gruppen, b√¶ndelorm, omfatter r√¶vens b√¶ndelorm, hundens dv√¶rgb√¶ndelorm og mesocestiodes, som vi i daglig tale blot kalder b√¶ndelorm.

De encellede parasitter, som oftest opdages i tarmen hos danske hunde, er Giardia og tarmcoccidier.

Rundorm

Spolorm er mest almindeligt hos unge hunde. Spolorm-inficerede hunde kan have problemer med opkastning, diarr√© og / eller afmagring. Hvalpe smittes med spolorm via en inficeret t√¶ve enten i livmoderen eller efter f√łdslen gennem moderm√¶lken, og derfor b√łr man altid give hvalpene ormekur, inden de leveres til en eventuel k√łber.
Mange hunde smittes fra andre hundes aff√łring eller fra inficerede byttedyr. Spolormen er omkring 10 cm lang og kan undertiden ses, hvis en inficeret hund kaster op.

Hageorm forekommer hovedsageligt hos kennelhunde eller jagthunde, men er ikke s√¶rlig udbredt. Ormen er lille, da den kun er 0,5-2 mm lang. P√• trods af sin lille st√łrrelse kan den suge store m√¶ngder af blod og for√•rsage blodmangel, is√¶r hos hvalpe. Smitten opst√•r gennem larver fra inficerede omgivelser, men kan ogs√• overf√łres via moderm√¶lken.

Piskeorm ses sjældent hos danske hunde, men er mere almindelig hos importerede hunde. Piskeormen suger blod fra tarmslimhinden og kan forårsage blodig diarré, afmagring og bugsmerter.

Bændelorm

B√¶ndelormsinfektion er forholdsvis almindeligt, men forl√łber ofte uden symptomer. Hunde kan rammes af flere arter af b√¶ndelorm. B√¶ndelorm ligner sm√• "riskorn", som ses enkeltvis eller sammenh√¶ngende i en k√¶de. B√¶ndelorm kan ikke overf√łres fra en hund til en anden, men smitter via mellemv√¶rter som byttedyr, lopper, r√• fisk eller slagteaffald. Forskellige b√¶ndelorme har forskellige mellemv√¶rter. Hunden √¶der mellemv√¶rten, og udvikler derefter orm. Den mest almindelige b√¶ndelorm hos hunde er mesocestiodes.

Der findes to forskellige typer af dværgbændelorm, som kan inficere hunde, nemlig rævens- og hundens dværgbændelorm.
R√¶vens dv√¶rgb√¶ndelorm (echinococcus multilocularis) giver normalt ingen symptomer hos hunde og er us√¶dvanlig i Danmark. Hunden smittes, n√•r den √¶der inficerede sm√•gnavere. √Üggene, som er sm√• og let spredes af vinden, kan findes i b√¶r, svampe, gr√łntsager eller i hundens pels. Ormen kan for√•rsage alvorlig sygdom hos mennesker.

Hundens dværgbændelorm (echinococcus granulosus) lever i hundens tarm og udskiller æg, der kan inficere mennesker og give blæreormesyge. Ormen giver ikke nogen symptomer hos den inficerede hund. Ormen spredes til hunden gennem smittede dyr, som f.eks. via slagteaffald.

Giardia og coccidier

Giardia og coccidier er sm√• parasitter, der inficerer hundens tarmslimhinde. Disse parasitter er relativt almindelige og kan for√•rsage diarr√© hos unge hunde. Giardia er meget smitsomt og vanskelig at fjerne fra milj√łet, hvorfor omhyggelig sanering p√•kr√¶ves. Coccidier er imidlertid relativt lette at sanere.

Symptomer

Hunden kan v√¶re inficeret med orm uden at udvise symptomer. De fleste orme ses sj√¶ldent i aff√łringen, og √¶ggene er ikke synlige for det blotte √łje. Symptomer p√• tarmparasitter kan v√¶re opkastning, diarr√©, bugsmerter, t√łr livl√łs pels, hoste, afmagring eller p√•virket almentilstand.

Diagnose

Diagnosen stilles ved hj√¶lp af aff√łringspr√łver. Aff√łringen indsamles ved tre tilf√¶lde og sendes til analyse i laboratoriet.
Apoteker s√¶lger f√¶rdiglavede receptfrie ormekur-kits, som dyreejere kan anvende til at indsende hundens aff√łring, hvis man mist√¶nker ormeinfektion. Det anbefales ikke at behandle hunden med ormekur rutinem√¶ssigt ‚ÄĚfor en sikkerheds skyld‚ÄĚ.

Behandling

Behandling med ormekur skal ske efter, at man har f√•et svar p√• aff√łringspr√łven, hvorved en korrekt behandling kan gives afh√¶ngigt af parasitbyrden. Ormekursmiddel f√•s som tabletter, pasta eller flydende opl√łsning. Ormekursmidlet v√¶lges afh√¶ngigt af typen af orm, som hunden b√¶rer. 

Hunde behandles normalt ikke med ormekur regelm√¶ssigt, men f√łrst efter p√•visning af parasitter, eftersom parasitter kan udvikle resistens over for alle typer af ormekursmidler.

Undtagelser for regelm√¶ssig ormekur er ormekur til hvalpe. De skal behandles flere gange i l√łbet af de f√łrste m√•neder af levetiden for at undg√• re-infektion med spolorm. Den f√łrste ormekur b√łr gives, n√•r hvalpene er tre uger gamle. Derefter behandles de hver anden til hver fjerde uge i op til tre m√•neders alderen. Intervallet afh√¶nger af det pr√¶parat, som opdr√¶tteren v√¶lger.

Ved udlandsrejser med hund gælder specifikke regler og krav for ormekur.
For at forhindre at r√¶vens dv√¶rgb√¶ndelorm spredes, er ormekur ved indrejse fra Danmark et krav i nogle lande. 

Kontakt en dyrlæge

Luk

Opdater siden

Der er opstået en fejl. Denne side svarer ikke længere, prøv venligst at opdatere siden.