AniCura og Donnas Dyreklinik i Grønland indgår samarbejde

Grønland er kendt for de smukke slædehunde, som holdes nord for polarcirklen, men på trods af dette, er Donnas Dyreklinik i Nuuk den eneste praktiserende dyreklinik på Grønland. Klinikken er ejet af foreningen Nuummi Uumasut, som er en frivillig forening, der blev dannet for at sikre, at der altid er en fast dyrlæge i Nuuk, der kan foretage både livreddende indgreb og rutineindgreb. Donationer og sponsorater fra virksomheder og privatpersoner er med til at sikre en billig betaling. 

Donnas Dyreklinik tilbyder alle former for traditionel behandling af kæledyr og er også vagtbærende. Klinikken har desuden et samarbejde med Sermersooq Kommune om varetagelse af hundeinspektørfunktionen – herunder ansøgningstilladelser og dokumentering af vaccinationer, chipmærkning og neutralisering.

Dyreklinikken åbnede i 2013, og før det var det nødvendigt at rejse til Danmark, hvis man havde et sygt kæledyr. En af de dyrlæger som både har behandlet dyr fra Grønland, men også selv har rejst til Grønland for at behandle dyr, er Claus Bundgaard Nielsen, adm. direktør på AniCura Aarhus Dyrehospital. ”Jeg har altid været glad for Grønland og imponeret over det frivillige arbejde, som bliver lagt i Donnas Dyreklinik. Jeg er glad for, at vi nu med AniCura kan indgå i et samarbejde med Donnas Dyreklinik, så vi kan støtte det meget flotte arbejde der ydes på Donnas.”, siger Claus Bundgaard Nielsen, som er en af ildsjælene bag samarbejdet med Donnas Dyreklinik.

Samarbejdet mellem Donnas Dyreklinik og AniCura giver adgang til lang række praktiske og økonomiske fordele samt opkvalificering af nyansatte dyrlæger, telemedicinsk support, digitalt røntgensystem fra Valsø Røntgen samt et forbedret journalsystem sponsoreret af VetNet.  

”Samarbejdet med AniCura er en ny milepæl for os i Nuummi Uumasut. Det letter vores arbejde med at sikre klinikkens fortsatte eksistens. Desuden så vil vi kunne hæve vores veterinærfaglige kvalitet og på sigt også vores udbud af tjenester til de grønlandske kæledyrsejere.”siger Tom Amtoft, formand for Nuuks Dyr.

Der findes ingen tilgængelige tal for, hvor mange hunde og katte, der er i Grønland, men i Nuuk holder beboerne kæledyr ligesom vi gør i Danmark. Der er desuden også mange ulovlige hunde og katte i Grønland. Det er ikke tilladt at holde slædehunde som kæledyr syd for polarcirklen, så slædehunderacen ikke blandes med andre racer.

For yderligere information kontakt venligst:

Tom Amtoft, formand for Nuummi Uumasut/Nuuks Dyr, +299 555 529, nuummiuumasut@gmail.com

Claus Bundgaard Nielsen, adm.direktør AniCura Aarhus Dyrehospital, +45 7172 4157, claus.bundgaard@anicura.dk

Bestyrelsen Nuummi Uumasut

Bestyrelsen hos Nuummi Uumasut

Flere nyheder

  • Husk refleks når mørket falder på!

    Når dagene bliver kortere og mørket falder på, bliver det endnu vigtigere at bruge refleks på aftenturen. Uden refleks bliver både du og dine kæledyr næsten usynlige i mørket, hvilket kan føre til farlige situationer.
      Læs mere
    • Skal du rejse udenlands med hund eller kat?

      I lande uden for Danmark findes mange sygdomme, som vi ikke kan beskytte vores kæledyr mod. Hvis en hund eller kat bliver smittet i udlandet, er der risiko for, at behandlingen bliver vanskelig, og at den endda kan smitte til dyreejeren. Her får du en række gode tips til både før og efter rejsen.
        Læs mere
      • "Hug Your Dog Day!" og andre mærkedage

        I løbet af et år findes der mange særlige mærkedage for at skabe opmærksomhed om forskellige emner. Nogle har et mere seriøst budskab end andre. Og dyreverdenen er ingen undtagelse, når det gælder mærkedage.
          Læs mere
        Luk

        Opdater siden

        Der er opstået en fejl. Denne side svarer ikke længere, prøv venligst at opdatere siden.