De lopper, som katteejere normalt støder på, er pindsvinelopper, rottelopper og fuglelopper. Disse lopper trives bedst på egne værtsdyr, men kan gennem sine bid forårsage besvær hos andre dyr og mennesker.
Kattelopper
I Danmark er kattelopper (Ctenocephalides felis) den mest almindelige form for lopper hos kæledyr. Den voksne katteloppe suger blod og lægger derefter sine æg. Æggene er hvide, ovale og ca. 0,5 mm lange. En hunkatteloppe lever i 2-3 uger og lægger normalt 15-20 æg om dagen i løbet af dens levetid.
De fleste æg falder ud af kattens pels, hvor de udklækkes til larver og fordeles i omgivelserne, hvor katten færdes. Larverne skjuler sig i miljøet, fx mellem gulvbrædder og tæpper. Her gennemgår de forskellige udviklingsfaser og i slutningen af larvefasen, spinder larven en kokon, som loppen vil bryde ud af.
I de fleste tilfælde er livscyklussen 3 - 4 uger, men kan variere afhængigt af omgivelsernes temperatur og fugtighed. I vores indendørs husmiljø trives katteloppen rigtig godt.
Symptomer
Loppespyt er både lokalirriterende og allergifremkaldende, og nogle katte udvikler decideret allergi over for katteloppens bid. Loppeallergier en af de mest almindelige årsager til kløe og hudproblemer hos katte. De typiske hudproblemer man kan se i forbindelse med loppeallergi er udslæt og hårtab, typisk på ryg, bagdel, flanker, hale og området omkring anus.
Diagnose
Det er vigtigt at finde ud af hvilken loppeart, katten har fået. Man bestemmer loppearten ved at se på loppen i et mikroskop. Lopperne er kendetegnet ved forskellige hovedfaconer og gennem de kamre (ctenidier), der findes på hovedet og forkroppen. Behandlingsstrategien er afhængig af, hvilken loppeart katten har.
Mistænker ejeren, at katten har lopper, kan en tættekam bruges til at finde dem i kattens pels. Man kan også se afføringen fra lopperne, der ligner mørke prikker. Hvis man drypper lidt vand på loppeafføringen opløses den og bliver brunrød af blodet, som loppen har suget.
Behandling
Hvis katten har fået pindsvinelopper, rottelopper eller fuglelopper forsvinder de ofte af sig selv. Eventuelt anvendes et antiparasitært middel som behandling.
Ved katteloppeangreb behandles katten med et antiparasitært middel, som vanskeliggør klækningen af nye æg.
Det vigtigste er at rengøre miljøet, hvor mængden af æg, larver og pupper overstiger antallet af lopper, som befinder sig på katten. Det kan være besværligt, og det kan være en god idé at hente hjælp fra en skadedyrsbekæmpelsesvirksomhed.