Årsag
Hjertefejl kan inddeles i to kategorier: Medfødte hjertefejl, som er medfødte misdannelser, og erhvervede hjertefejl, som opstår senere i livet. Både medfødte og erhvervede hjertefejl kan være arvelige.
Eksempler på de mest almindelige medfødte hjertefejl er:
- Septum defekt (forkammer- eller hjertekammer-septumdefekt): hul i skillevæggen mellem højre og venstre hjertekammer eller højre og venstre forkammer
- Dysplasi (mitral- eller trikuspidal-dysplasi): misdannet hjerteklap mellem forkammer og hjertekammer på venstre eller højre side
- Stenose (aorta eller pulmonal-stenose): forsnævring af hovedpulsåren (aorta) eller lungepulsåren (lungearterien), der er forbundet til hjertet.
Der findes også andre mere sjældne misdannelser. Misdannelserne kan have forskellige komplikationer og forskellige prognoser. Nogle gange kan der forekomme forskellige misdannelser hos samme patient. Visse racer er mere disponerede for visse typer af misdannelser i hjertet.
De mest almindelige erhvervede hjertesygdomme hos katte er:
- HCM (hypertrofisk kardiomyopati): Fortykket skillevæg i venstre hjertekammer. Man har fundet to mutationer hos katte (Maine Coon og Ragdoll), der er forbundet med HCM, men der er sandsynligvis flere, som endnu ikke er blevet opdaget. Hos mennesker findes en lignende sygdom, hvor man har identificeret mere end 450 forskellige mutationer, der forårsager HCM. En del katte, hovedsageligt ældre katte, får svulster i skjoldbruskkirtlen, som giver ophav til en ualmindelig stigning i skjoldbruskkirtelhormoner i blodet. Disse katte kan få forandringer, som ved ultralyd ligner HCM, men som er reversible og forsvinder, når den underliggende årsag behandles. Nyresvigt og forhøjet blodtryk (hypertension) kan også forårsage lignende forandringer i hjertet.
- DCM (dilateret kardiomyopati) Hjertemusklen, især i det venstre hjertekammer, bliver svækket og trækker sig ikke normalt sammen, hvilket forårsager et forstørret hjerte. DCM er tidligere set hos katte, som ikke får tilstrækkeligt med aminosyren taurin i kattefoderet. I dag er DCM er usædvanligt hos katte, siden at foderproducenterne er begyndt at tilsætte taurin i kattefoderet.
- Mitralisinsuffiiciens (lækage i hjerteklapperne mellem venstre forkammer og hjertekammer): Lækage i hjerklapperne kan opstå med alderen. Hos katte vil lækagen sjælden så kraftig, at den forårsager hjertesvigt, men en mislyd kan forekomme.
Der findes også et mindre antal katte, der har hjertemislyde, uden at man kan påvise hjertefejl. Hjertemislyd kan skyldes, at hjertet pumper usædvanlig kraftfuldt eller at der optræder forandringer, der er så milde, at man ikke kan registrere dem med ultralyd.
Symptomer
De mest almindelige tegn på hjertesygdomme er hjertemislyde. I tilfælde af en medfødt misdannelse vil der oftest allerede være hjertemislyde hos killingen. I mange tilfælde er hjertemislyden mild i begyndelsen og bliver mere fremtrædende i takt med, at hjertet vokser. I enkelte tilfælde kan hjertemislyden blive mildere eller forsvinde helt.
Hos HCM-patienter rapporteres hjertemislyd hos ca. to tredjedele af patienterne. Typisk for disse katte er en hjertemislyd, der er højere, når hjertet slår hårdt, og som kan forsvinde, når hjertet slår roligt. At have en hjertemislyd betyder dog ikke nødvendigvis, at katten føler sig syg.
Hvis hjertefejlen er alvorlig nok, kan den give forskellige symptomer såsom svaghed, besvimelse (ofte i forbindelse med anstrengelse), vejrtrækningsproblemer, afmagring eller tegn på blodpropper. I tilfælde af blodpropper varierer symptomerne afhængigt af, hvor de er placerede. Blodpropper sidder normalt i hovedpulsåren (aorta), som deler sig til bagbenene. Bagbenene får derefter ikke tilstrækkeligt med blod, hvilket medfører smerte, bevægelsesproblemer og kolde bagpoter. Hvis blodpropper opstår andre steder i kroppen, såsom i lungerne eller nyrerne, kan det være svært at opdage dem. Du kan læse mere om symptomerne under ”hjertesvigt”.
Nogle katte lever med hjertesygdomme gennem hele livet uden at opleve nogle symptomer.
Hvad kan man selv gøre?
Inden man køber en kat bør sikre sig, at den er dyrlægekontrolleret, og at den ikke har tegn på hjertesygdomme.
Raceklubber kan oplyse, om den specifikke race er særligt udsat for bestemte hjertesygdomme. I så fald findes bekæmpelsesprogrammer for avlsdyr, og man bør derfor undersøge forældrenes tilstand, inden man beslutter sig for at købe en killing. Mange racekatte, der skal anvendes til avl, bliver testet for HCM for at undgå, at sygdommen spredes yderligere. Man skal dog være opmærksom på, at HCM kan opstå senere i livet. En kat, der testes uden anmærkninger, kan udvikle sygdommen senere i livet.
Det er hensigtsmæssigt, at få dyrlægen til at lytte til kattens hjerte nogle gange om året for at sikre sig, at der ikke er opstået hjertemislyde, der ikke eksisterede tidligere.
Hvis man hovedsageligt fodrer sin kat med hjemmelavet mad, er det vigtigt at sikre sig, at katten får tilstrækkeligt med taurin for at forebygge DCM.
Hvornår bør dyrlægen kontaktes?
Hvis en hjertemislyd eller andre symptomer vækker mistanke om hjertesygdom hos din kat, anbefaler vi en hjerteundersøgelse hos en special uddannet kardiolog. Hvis din egen dyrlæge ikke har den nødvendige kompetence, kan han eller hun henvise til en specialist, som undersøger og rådgiver om behandling og opfølgning. Eftersom mange hjertesygdomme forværres med årene er det almindeligt, at man udfører løbende undersøgelser årligt for at vurdere, om behandlingen bør fortsættes.
Hvis symptomerne giver mistanke om hjertesvigt (hurtig vejrtrækning i hvile - mere end 30 åndedrag per minut, åndenød, kollaps eller påvirket almentilstand), skal du straks kontakte dyrlægen, da tilstanden kan være livstruende.
Hvis du planlægger at bruge din kat til avl, skal du sikre dig, at den ikke har hjertemislyde.
Diagnostik
Ved en hjerteundersøgelse lytter man altid til hjertet med et stetoskop (auskultation). Desuden udfører dyrlægen ofte ultralyd (ekkokardiografi) og sommetider røntgen, elektrokardiografi og blodprøver afhængigt af symptomerne.
Behandling
Mange patienter med hjertefejl behøver ikke behandling, i hvert fald ikke i et tidligt stadie.
De fleste patienter, som har behov for behandling af hjertefejl, får medicin. Behandlingen er tilpasset til det enkelte individ afhængigt af typen og graden af hjertefejl samt hvilke symptomer, der optræder. Behandlingen skal muligvis modificeres med tiden, hvis hjertefejlen forværres. For at kunne bedømme dette er regelmæssige kontrolbesøg nødvendige.
Hvis kattens hjerteforandringer er forårsaget af en underliggende sygdom (såsom hyperthyreoidisme / forhøjet skjoldbruskkirtelhormon / forhøjet blodtryk), er behandlingen rettet mod at behandle den primære sygdom, hvorved at hjertets tilstand kan helbredes. I nogle tilfælde kan midlertidig hjertemedicin være nødvendigt.
Prognosen er meget varierende for de forskellige hjertepatienter. Desværre kan hjertefejl blive så alvorlige, at man trods behandling ikke kan give katten eller katten en god livskvalitet. I så fald kan man af dyrevelfærdsmæssige årsager blive nødt til at lade sin ven sove ind.