Symptomerne kan i begyndelsen ligne blærebetændelse, men kan udvikle sig til at blive alvorlige og i værste fald lede til urinstop. Total blokering af urinrøret skal behandles akut. Katten kan få permanente nyreskader, og tilstanden er dødelig, hvis den ikke behandles.

Årsag

Årsagen til FLUTD kan være tilstedeværelse af bakterier eller krystaller i urinen. Dog har studier vist, at man i 50 % af tilfældene ikke finder bakterier eller krystaller i urinprøven. Risikofaktorer er først og fremmest overvægt, miljø og kost. Det er vigtigt, at katten undersøges grundigt, således at den rette behandling kan igangsættes. Bakterier og krystaller påvises i en frisk urinprøve, men sommetider kræves en videre undersøgelse med ultralyd, røntgen og blodprøver.
Overvægtige og neutraliserede katte er mere disponerede for FLUTD. Flere miljømæssige faktorer så som stress, mangel på motion, nedsat vandindtag og beskidt kattebakke kan ligeledes spille en rolle. Hvis katten ikke vil bruge kattebakken, og som følge heraf urinerer sjældnere, øger det risikoen for at udvikle FLUTD. Kattens foder kan også udgøre en risikofaktor. Visse mineraler i foderet kan øge dannelsen af krystaller og dermed risikoen for FLUTD. 

Hankatte har smallere urinrør, hvorfor sandsynligheden er større for, at urinrøret blokeres. Forekomsten af andre lidelser i urinvejene forekommer lige hyppigt hos begge køn.

Symptomer

Symptomer på urinstop er, at katten virker urolig og sætter sig på kattebakken oftere, men uden at urinere på trods af, at den forsøger. Til tider ses det, at katten slikker sig voldsomt, og man kan opdage blod i kattebakken. Katten kan gå krumrygget, gemme sig eller vise tegn på smerter fra bugen. Denne tilstand er meget alvorlig. En kat med urinstop dør indenfor 2-4 døgn, hvis den ikke behandles.

Symptomer på urinvejsinfektion eller inflammation i urinblæren er, at katten urinerer ofte, har ondt i forbindelse med urinering og har blodig eller misfarvet i urin. Katten er ofte rastløs og vil gemme sig eller lide af spisevægring. Nogle katte urinerer usædvanlige steder, ofte langt fra kattebakken.

Behandling

Urinstop skal behandles omgående. Katten gives beroligende medicin, får anlagt et kateter gennem urinrøret og blæren tømmes. Dyrlægen tager en blodprøve for at kontrollere, om hvorvidt blodet indeholder skadelige urinstoffer, hvorved det vurderes om væskebehandling er nødvendigt. Katte med FLUTD får også taget en urinprøve, så dyrlægen kan undersøge tilstedeværelsen af bakterier eller krystaller. Krystaller kan behandles med specialfoder, og bakterieinfektion kan behandles med antibiotika.

En mindre procentdel af berørte katte oplever kun FLUTD en enkelt gang, men de fleste rammes af sygdommen flere gange i løbet af livet. Hos få katte udvikler symptomerne sig til at blive så omfattende, at sygdommen forhindrer en god livskvalitet. For at mindske risikoen for tilbagefald bør man holde katten på en striks specialdiæt og slanke katten, hvis den er overvægtig. Det er vigtigt at sørge for, at katten altid har adgang til rent vand og en ren kattebakke. Motion kan ligeledes virke forebyggende.

Sommetider mistænkes urinsten hos katte med krystaller i ruinen eller hyppige urinvejsbesvær. Dette kan undersøges ved hjælp af ultralyd eller røntgen. Visse typer af urinsten kan opløses med specialfoder, mens andre skal opereres ud.

Spørg os gerne til råds!

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.