Smitsomme vira kan også tit forårsage akut udbrud af opkastning og/eller diarré. Indvoldsparasitter og reaktion på medicin, eller forgiftning, er andre mulige årsager til opkastning og/eller diarre. Fremmedlegemer (corp al), som kan genere eller sætte sig fast i mavesæk eller tarm, giver oftest kun opkastning, men diarré kan af og til forekomme. Opkastning og diarré kan tilmed være symptom på allergi, eller sygdom i andre organsystemer, for eksempel lever, nyrer, bugspytkirtel eller skjoldbruskkirtel.
Symptomer
Symptomer ved akut gastroenteritis er sædvanligvis opkastning og/eller diarré, ofte med et voldsomt forløb, som medfører væskemangel og forstyrrelser i saltbalancen. Ved gentagne opkastninger eller intensiv diarré kan tilstanden hurtigt blive kritisk for katten.
Væskebehov
I forbindelse med større opkastningsmængder og diarré mister kroppen væske og elektrolytter, det vil sige blodets salte. Kroppen får desuden ikke den væske i sig, som normalt følger med maden. Det er derfor meget vigtigt, at katten får tilstrækkelig mængde væske med ekstra tilskud af elektrolytter (salte).
Hvis katten ikke kan holde væske i sig, og desuden har store tab gennem opkastning og/eller diarré, kan det medføre dehydrering - en tilstand, som af og til kan udvikle sig til en kritisk og livstruende tilstand. Ældre og meget unge individer er normalt mere følsomme over for dehydrering.
Hvad kan man selv gøre?
Ved milde tilfælde af akut opkastning og/eller diarré kan enkle tiltag forsøges hjemme. Det vigtigste er normalt at lade mavesækken og tarmen hvile nogle timer, det vil sige faste for mad, men vand skal fortsat tilbydes. Så længe katten kaster op, bør der ikke tilbydes fast føde. Katte skal helst ikke være uden mad for længe, da katte kan udvikle fedtlever ved længere tids sult. Unge katte er mere følsomme over for at være uden mad, hvorfor fuldstændig sult bør undgås. Foder med let fordøjelighed og et lavt fedtindhold, for eksempel kogt fisk eller kogt kylling, anbefales. Færdigt diæt-foder mod opkastning og/eller diarré (skånekost) kan normalt købes hos dyrlægen.
Tarmnormaliserende midler kan med fordel gives når katten ikke længere kaster op. De indeholder sædvanligvis bindende stoffer og ”gode bakterier”. De fås i håndkøb på apoteket eller hos dyrlægen.
Parvovirus kan forebygges via årlig vaccination. Kattens parvovirus, også kaldet kattesyge, er relativt sjælden i dag, da de fleste katte bliver vaccineret.
Katte kan medicineres med lægemidler, hvor opkastning og diarré kan være en bivirkning, såkaldte NSAIDs (”non steroid anti-inflammatoric drug”). Hvis et lægemiddel giver disse bivirkninger bør medicineringen afsluttes og dyrlægen kontaktes.
Hvornår bør dyrlægen opsøges?
- Hvis katten har store væsketab og/eller ikke æder eller drikker, samt har påvirket almentilstand
- Ved blodtilblandet opkastning (af og til kaffegrumslignende) eller diarré
- Hvis opkastning eller diarré fortsætter på trods af diætrådene
- Hvis katten kan have ædt et fremmedlegeme, som kan have sat sig fast
- Hvis katten har ædt noget, som kan være giftigt
- Hvis katten ikke kan holde vand eller væskeerstatning i sig
- Hvis katten har under 38°C eller over 39°C i temperatur i kombination med noget af det overstående
Diagnostik
Dyrlægen laver en grundig klinisk undersøgelse, og normalt tages der en blodprøve for at udelukke eller påvise underliggende sygdom, samt for at kontrollere graden af dehydrering og elektrolytterne. Af og til vælger dyrlægen at supplere med en røntgen- eller ultralydsundersøgelse, for yderligere udredning af årsagen til kattens symptomer.
Behandling hos dyrlægen
Behandlingen baseres på kattens sygdomshistorie og almentilstand. Let påvirkede katte kan af og til behandles med væske under huden i konsultationen, mens stærkt påvirkede katte og dehydrerede katte oftest indlægges for yderligere væskebehandling i form af intravenøst drop med væske, som indeholder salt og næring. En kombination af væskebehandling og tarmneutraliserende lægemidler gives normalt. Mere alment påvirkede katte kan kræve mere intensiv væskebehandling og overvågning.
Antibiotika ordineres normalt først ved tegn på generel infektion, betydelig nedsat almentilstand, eller ved diarré og opkastning med meget blod. Det er sjældent bakterier, som er årsag til opkastning og diarré hos kat. Antibiotika skal bruges med omtanke, med hensyn til udviklingen af antibiotikaresistens. Mange antibiotikatyper kan endog forstyrre mave-tarmkanalen.
Efterbehandling
Særlige diætråd for det enkelte individ gives i samråd med dyrlægen ved hjemsendelsen. Generelt går man langsomt og forsigtigt frem i forhold til at skifte fra diætfoder til kattens almindelige foder, for at undgå tilbagefald.