Kattesyge hos kat (parvovirusinfektion hos kat)

Kattesyge forårsages af en virus, parvovirus, som inficerer kattens mavetarm-kanal. Virus spredes via afføring fra et smittet individ, i cirka to uger. Sygdommen smitter allerede inden katten får symptomer.

Kattesyge er en meget alvorlig infektion, som kan være livstruende, især for unge individer. Vaccination beskytter godt imod smitte med parvovirus. Desværre er det ikke alle katte, der bliver vaccineret mod kattesyge, hvorfor smitte ikke er helt usædvanlig.

Virus er meget modstandsdygtig, og kan overleve i miljøet i flere år. Det er derfor også vigtigt at vaccinere indekatte, da ejere potentielt kan tage virus med hjem via tøj og sko.    

Symptomer

Infektion med parvovirus giver ofte høj feber, kraftig nedsat almentilstand, voldsomme opkastninger, blodig diarré, samt smerter i bugen. Sygdomsforløbet kan gå meget hurtigt, i nogle tilfælde blot et par timer efter det første symptom. Diarréen kan medføre voldsomt væsketab.

Diagnose

Diagnosen stilles ved hjælp af en afføringsprøve, hvori man påviser virus. Prøven findes blandt andet som en ”snap-test” (hurtig-test), som ofte kan laves med det samme på dyrehospitalet/dyreklinikken. Det kan nogle gange være nødvendigt med gentagne prøver for at påvise virus.

Behandling

Behandling af kattesyge består i at give støttebehandling med væskedrop.

Ved mistanke om smitte med parvovirus er det meget vigtigt, at gode hygiejnerutiner opretholdes med henblik på at minimere smitterisikoen. Katten må ikke opholde sig sammen med andre katte, og må ikke komme udenfor.

Kontakt en dyrlæge

Lad os tale om tænder

Mange dyreejere tror, ​​at deres firbenede vens mund er sund, selvom den ikke er det. Faktisk har 80 % af alle voksne hunde og katte tandproblemer, og det kan være svært at vurdere. Vi er her for at hjælpe din hund.

Luk

Opdater siden

Der er opstået en fejl. Denne side svarer ikke længere, prøv venligst at opdatere siden.