21 ting din hvalp ikke bør spise

Meget af det mad vi spiser og de ting vi omgiver os med i en almindelig husholdning, er i virkeligheden usundt eller decideret giftigt for din hvalp. Nogle ting kan være alvorligt giftige i små mængder, mens andre skal indtages i større mængder for at være skadelige. Her er en guide til 21 ting din hvalp IKKE må spise.

Hvis du er usikker på om din hvalp har spist noget, der kan være skadeligt, bør du altid kontakte dyrlægen omgående. Den vigtigste faktor for, hvor godt din hund klarer en eventuel forgiftning, er tiden mellem indtagelse og behandling. 

Skadelige ting, din hvalp ikke bør spise

Nogle ting er ikke giftige for din hvalp, men de kan skade hvalpen. Vær derfor opmærksom på om din hvalp spiser eller tygger i disse ting.

Fedtafskæringer fra kød

Fedtafskæringer er lækre for hundene, men de kan give akut dårlig mave og diarré. 

Mælkeprodukter/laktose

Hunde kan som udgangspunkt ikke tåle laktose. Det betyder at de kan få dårlig mave/diarré af større mængder mælkeprodukter eller mælkeprodukter med højt indhold af laktose.

Kattemad

Kattemad er rigt på protein og ofte også fedt. Måske er det derfor at hunde bare elsker kattemad! Det er okay at din hund indimellem nupper en smagsprøve, men større mængder kattemad kan give diarré og ubehag.

Pinde

Pinde er sjove og lækre at tygge i for hvalpen. Problemet er dog, at pinde kan splintre og sætte sig fast i gane, tunge og svælg. Lær derfor din hvalp, at pinde ikke er legetøj, og tilbyd den i stedet noget andet.

Tilberedte ben

Ben der er tilberedte, eksempelvis fjerkræben fra aftensmaden, kan splintre og sætte sig fast i spiserøret, maven eller tarmene. Hvis du gerne vil give din hund ben, så kan du vælge råt okseben. Vær dog opmærksom på, at der er risiko for tandskade.

Bolde

Bolde er skønne at lege med, men ikke alle bolde er egnede. Meget små bolde, som eksempelvis børenens hoppebolde eller bolde i hvalpestørrelse, kan sluges og sætte sig fast i mave eller endda i svælget. Sørg altid for at din hunds legetøj passer til din hunds størrelse.

Farlige ting din hvalp ikke bør spise

Citrusfrugter

Citrusfrugter kan give hunden dårlig mave.

Rå broccoli

Rå broccoli i større mængder bør ikke gives til hunde. Kog i stedet broccolien, og så er den helt ufarlig.

Løg

Alle typer løg indeholder et stof, der kan påvirke hundens blodlegemer. Større mængder er giftige for din hund og kan give generelt ubehag, kvalme og opkast. 

Dej

Især gærdeje hæver videre i maven på hvalpen og danner alkohol, hvilket kan gøre hunden voldsomt dårlig.

Giftige ting, din hvalp ikke bør spise

Macadamianødder

Macadamianødder er giftige for din hund. Årsagen til at nødderne er giftige vides ikke.

Avocado

Del ikke din avokado med hvalpen.

Rabarber

Rabarber kan påvirke din hunds fordøjelsessystem og nervesystem.

Kølervæske

Kølervæske smager sødt og dyr kan derfor godt lide at drikke det. Kølervæske er ekstremt giftigt og kan give nerveskader. Hvis ikke hunden får behandling hurtigt efter indtagelse, så fører det ofte til alvorlige skader eller død.

Chokolade

Chokolade indeholder teobromin, som er giftigt for hunde. Teobromin findes også i the, kaffe og andre kakaoprodukter, som eksempelvis kakaoflis. Jo mere teobromin der findes i chokolade, jo giftigere. Derfor er mørk chokolade det farligste. Teobromin er giftigt i mængder omkring 20 mg/kg. legemsvægt og en mængde på 100mg/kg. legemsvægt er dødelig.

Vindruer/rosiner

Vindruer og rosiner kan give din hund nyreskader.

Xylitol

Xylito er et sødemiddel, som findes i mange madvarer, og i tyggegummi.
For meget xylitol får hundens blodsukker til at falde, hvilket kan give permanente leverskader.

Medicin

Hunde bør aldrig spise medicin til mennesker. Har din hund spist medicin, så kontakt altid dyrlægen med det samme.

Blåskimmelost

Blåskimmelost indeholder en svamp, roquefortin,  som hunde er overfølsomme overfor.

Blomsterløg

Mange af vores løgplanter er giftige for hunde. Hvis din hund har gravet det nyeplantede blomsterbed op, så ring til dyrlægen. Vær opmærksom på at mange af blomsterne til løgplanter også er giftige for din hund.

Frugtsten

Frugtkerner og frugsten indeholder giftstoffet cyanid, der er ekstremt giftigt. Det kan være dødeligt, hvis din hund spiser frugtsten eller kerner. Større frugtsten kan også sætte sig fast i fordøjelseskanalen.

Kontakt en dyrlæge

Lad os tale om tænder

Mange dyreejere tror, ​​at deres firbenede vens mund er sund, selvom den ikke er det. Faktisk har 80 % af alle voksne hunde og katte tandproblemer, og det kan være svært at vurdere. Vi er her for at hjælpe din hund.

Luk

Opdater siden

Der er opstået en fejl. Denne side svarer ikke længere, prøv venligst at opdatere siden.