Katte smittes typisk i forbindelse med indtagelse af inficerede byttedyr som fugle eller gnavere, der har spist inficerede snegle. Lungeorm findes i kattens luftveje og trods markante forandringer i vævet, er forløbet ofte subklinisk. Larver udskilles med kattens fæces, hvorefter de igen kan blive optaget af nye snegle.
Ved infektion med lungeorm kan symptomerne variere. Ved mild infektion kan der opstå symptomer som hosten, nysen og næseflåd, som let kan forveksles med astmasymptomer. Ved svære tilfælde ødelægges lungevævet, og katten kan få lungebetændelse og besværet vejrtrækning. I de fleste tilfælde udviser katten ingen eller kun lette kliniske symptomer.
Lungeorm påvises hos dyrlægen ved en afføringsprøve. Tilstanden behandles med et spot-on præparat og sommetider understøttende behandling.