Generelt

Generelt er katte i mindre risiko for at blive smittet med salmonella end andre dyr. Unge, stressede og immunsvækkede katte har dog en øget risiko for at få en salmonellainfektion.

Smitte og symptomer

Katte kan sagtens være smittet med salmonella uden at de viser symptomer. Disse katte vil virke helt raske, men stadig udskille bakterien, som kan smitte andre.

De katte som bliver syge af salmonellabakterien vil næsten altid få en akut mavetarminfektion. Denne infektion vil oftest gå i sig selv i løbet af få dage.

Kronisk diarre forårsaget af salmonella er sjælden.

I enkelte tilfælde kan bakterien være årsag til en blodforgiftning. Hos disse katte vil bakterien spredes via blodet til andre organer, hvor den kan den forårsage bylder, lungebetændelse, brysthulebetændelse, meningitis, knoglemarvsbetændelse og være årsag til abort.

Symptomerne på smitte med salmonella er vandig til slimet tynd afføring som kan være blodtilblandet. Smittede katte har ofte en øget afføringshyppighed. Opkast og nedstemthed ses ofte samtidigt.

Behandling

Behandlingen går ud på at genoprette den normale væskebalance. Dette kan ske med væskebehandling direkte ind i en blodåre. Hvis der er tegn på blodforgiftning vil katten ofte også få antibiotika.

Husk

Det er vigtigt at vide, at Salmonella er en zoonose. Det vil sige, en bakterie som kan smitte fra kat til mennesker. Det er derfor vigtigt at have en meget god hygiejne, hvis der er salmonella-smittede katte i huset.

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.