Katten behøver normalt ca. 50-60 ml væske per kilo kropsvægt per døgn, hvilket inkluderer vandet, som er i maden. Ved opkastning og/eller diarré kan mængden per døgn øges til det dobbelte.
Egen væskeerstatning
Bland 1 liter vand + 1 spiseskefuld druesukker + 1 teskefuld salt
Færdiglavet væskeerstatning
Der findes også færdiglavet væskeerstatning (Rehydration support eller Convalescens support), der er tilpasset til katte. Disse kan købes på de fleste dyrehospitaler / dyreklinikker.
Giv gerne små mængder vand eller væskeerstatning per gang flere gange i timen.
For at regne ud hvor meget katten skal have per døgn, multipliceres vægten med 50-100 ml. Divider med 24 for at beregne mængden per time.
Eksempel med kat som vejer 4 kg
Den daglige dosis er 200-400 ml, som fordeles på 24 timer. Det betyder omkring 8-16 ml / time, afhængigt af hvor stort underskuddet er. Hvis katten ikke mades om natten, bør dosen øges noget i løbet af dagen.