Der findes en række af loppearter. De som hundeejere normalt støder på er kattelopper, pindsvinelopper, rottelopper og fuglelopper. Disse lopper trives bedst på værtsdyr, men kan ved bid forårsage gener for andre dyr såvel som mennesker.
Kattelopper
I Danmark er kattelopper (Ctenocephalides felis) et ofte forekommende problem. Kattelopper angriber gerne hunde, mens hundens egen loppe er usædvanlig. Den voksne katteloppe suger blod og lægger derefter sine æg. Æggene er hvide, ovale og ca. 0,5 mm lange. En hunkatteloppe lever i 2-3 uger og lægger normalt 15-20 æg om dagen i løbet af dens levetid.
De fleste æg falder ud af hundens pels, hvor de udklækkes til larver og fordeles i omgivelserne, hvor hunden færdes. Larverne skjuler sig i miljøet, f.eks. mellem gulvbrædder og tæpper, hvor de gennemgår forskellige udviklingsstadier. I slutningen af larvefasen, spinder larven en kokon, som loppen vil bryde ud af.
I de fleste tilfælde er livscyklussen 3 - 4 uger, men kan variere afhængigt af omgivelsernes temperatur og fugtighed. I ekstreme tilfælde kan lopperne forblive i deres kokoner i flere måneder, inden de bryder ud. I vores indendørs husmiljø trives katteloppen rigtig godt.
Symptomer
Loppespyt indeholder mange irriterende eller allergifremkaldende gener, og nogle hunde udvikler allergi over for katteloppens bid. Generelt set er loppeallergier en af de mest almindelige årsager til kløe og hudproblemer hos hunde. Hudforandringer, der indebærer udslæt og hårtab, forekommer typisk på ryg, bagdel, flanker, hale og området omkring anus.
Diagnose
Det er vigtigt at finde ud af hvilken loppeart, hunden har fået. Man bestemmer loppearten i et mikroskop. Lopperne er kendetegnet ved forskellige hovedfaconer og gennem de kamre (ctenidier), der findes på hovedet og / eller forkroppen. Behandlingsstrategien er afhængig af, hvilken loppeart hunden har.
Mistænker dyrejeren, at hunden har lopper, kan en lusekam bruges til at forsøge at finde dem. Man kan også se afføringen fra lopperne, der ligner mørke prikker. Hvis man drypper lidt vand på loppeafføringen, opløses den og bliver brunrød af blodet, som loppen har suget.
Behandling
Hvis hunden har fået pindsvinelopper, rottelopper eller fuglelopper, forsvinder de ofte af sig selv. Eventuelt anvendes noget antiparasitært middel som behandling. Ved katteloppe-angreb behandles hunden med et antiparasitært middel, der forhindrer udklækning af nye æg.
Det vigtigste er at sanere i miljøet, hvor mængden af æg, larver og pupper overstiger antallet af lopper på hunden. Miljøsaneringen kan være udfordrende, og det kan være en idé at hyre professionel skadedyrsbekæmpelse.