Sommetider udvikles en kraftigere inflammation med større mængder af vedvarende gulgrønt sekret, hvor hunden slikker området oftere end sædvanligt.
Behandling
Ukomplicerede tilfælde af forhudskatar, også kaldt forhudsbetændelse, kan behandles hjemme med forhudsrens, som kan købes hos dyrlægen eller på de fleste apoteker.
OBS – det anbefales ikke, at man anvender andre antiseptiske midler som brintoverilte eller sprit.
Ved behandling er det vigtigt, at trække forhuden frem, inden man sprøjter midlet ind, så det ikke kommer i kontakt med selve penis. Skyl flere gange indtil vandet, som spules ud, ser rent og klart ud. Gentag behandlingen i nogle dage.
Hvis inflammationen ikke går over trods hjemmebehandlingen, anbefales det, at hunden undersøges hos dyrlægen. I nogle tilfælde kan problemet blive så omfattende, at en anden type behandling bør overvejes. Eftersom tilstanden normalt kun rammer intakte hanhunde, kan kastration være en mulig løsning.