Operationen
I modsætningen til den mere traditionelle sterilisation af hunkatte, hvor der lægges et længere snit gennem huden og bugvæggen, kræver den laparoskopiske metode kun 3 huller (2x5mm samt 1x12 mm). I disse hulle indføres 3 porte/kanaler, hvorigennem de kirurgiske instrumenter samt kamera indføres i bughulen. Under operationen fyldes bughulen med medicinsk CO2 som skaber mulighed for at se og operere. Blodkarrene til æggestokkene og det omkringliggende væv lukkes vha. brænding så der ikke opstår blødning og overskæres, hvorefter æggestokkene kan fjernes ud gennem en af portene. Hullerne i bugvægen syes med selvopløselig tråd.
Forløbet
Operationen udføres ambulant og det foregår på den måde at patienten kommer og morgenen og går hjem om eftermiddagen. Vi anbefaler (dette ikke et krav) til alle patienter uanset race og alder en blodprøve inden operationen, for at skabe en så god sikkerhed som muligt for, at patienten er sund og rask i relation til narkosen, operationen og medicin. Operationen foregår under narkose,hvor hunden er tilkoblet fuld overvågningsudstyr samt evt. respirator hvis nødvendig. Patienter vågner hurtigt efter operationen og er frisk til at gå hjem om eftermiddagen.
Fordele
Fordelene ved laparoskopisk sterilisation i modsætning til den mere traditionelle metode er:
- Markant færre smerter efter operationen
- Minimal behov for smertebehandling
- Minimal skade på væv
- Kun 3 små sår i huden
- Kan efter få dage løbe frit igen i modsætning til 10-14 dage med ro.
- Hurtig sårheling