AKUT BEHOV FOR DYRLÆGEHJÆLP?

Vores skadestue har døgnåbent alle dage hele året rundt, ring 8628 2788 for tid. Vi er altid klar til at hjælpe dig. Klik her!

Godt at vide

Tak fordi du har valgt AniCura Aarhus Dyrehospital. Vi glæder os til at tage godt imod jer! Mange tanker og spørgsmål kan melde sig, når ens kære ven skal på dyrehospitalet. Her finder du svar på nogle ofte stillede spørgsmål omkring dit kæledyrs besøg hos os.

Hvad skal vi forvente? 

AniCura Aarhus Dyrehospital er et stort henvisningshospital der modtager henviste patienter fra hele landet og samtidigt er vi et vagthospital med en døgnåben skadestue. Vi består af en fast stab af 50 medarbejdere, heraf 16 dyrlæger, 20 veterinærsygeplejersker og 10 elever og dertil ekstern personale der er tilknyttet vagthospitalet.

Når I ankommer:

  • Vi har en stor parkeringplads, hvor du kan holde gratis.
  • I Aarhus kan morgentrafikken på indfaldsvejene
    være tung, så kør gerne hjemmefra i god tid, så I når
    sikkert frem. Vi byder på en kop kaffe når I
    ankommer.
  • Du skal melde din ankomst til personalet i skranken.
  • For at lette registrering af dig og dit kæledyr, beder
    vi dig om at medbringe dit sygesikringsbevis, dyrets
    sundhedsbog/pas og evt policenummer til dyrets
    sygeforsikring, hvis det er aktuelt.

Ankomst og ventetid

Du kan opleve, at selvom I er ankommet tidligere til hospitalet end andre af vores gæster, at de alligevel bliver tilset af en dyrlæge før jer. Det kan der være flere grunde til.

Vores dyrlæger har hver deres ekspertiseområde og kommer du feks. med en hund med et beskadiget øje vil det være vores øjendyrlæge din hund skal tilses af, mens en hund med et brækket ben vil blive tilset af en af vores orthopæd kirurger. 

Vores skadestue tager imod akut dårlige patienter døgnet rundt, og er der ankommet en meget dårlig patient vil den blive tilset først. Vi håber selvfølgelig på jeres forståelse for dette.

Indlevering

  • Patienter, der skal gennemgå en undersøgelse eller en operation, indleveres på et aftalt tidspunkt inden kl. 9.
  • Patienterne til operationer og blodprøvetagning skal være fastede. D.v.s. de må ikke have spist senere end kl. 24.00 aftenen før. De må gerne få vand. Hvalpe må gerne få et mindre måltid tidligt på morgen. Gnavere skal ikke fastes.
  • Det er vigtigt at patienten luftes grundigt inden indlevering.
  • Da vi er et stort sted med mange kritiske patienter tillader vi af sikkerhedsmæssige hensyn, til alle indlagter patienter, ikke dyreejere adgang til vores forberedelses -og operationsområder.
  • Planlagte operationer finder som udgangspunkt sted i løbet af dagen, men kan være nødsaget til at blive udskudt til dagen efter ved akutte indlæggelser af kritiske patienter.

Under indlæggelsen

  • Der afholdes stuegang hver formiddag kl 9.30-10, hvor alle dyrlæger og veterinærsygeplejersker gennemgår indlagte patienter. Her bliver det også bestemt, hvornår på dagen dit kæledyr skal undersøges og evt. opereres.
  • Dit kæledyr klargøres til operation ved at der bliver lagt et venekateter i det ene forben. Hermed sikres hurtig og forsvarlig adgang til blodprøver, væske og medicinering. Hvis det er aftalt udtages blodprøver.
  • Operationsområde barberes, afvaskes og desinficeres. 
  • Veterinærsygeplejerske og sygeplejeelever sørger for kontrolleret og kærlig opvågning efter overstået operation.
  • Bedøvelse. Vi er meget bevidste om det ansvar vi bærer, når vi bedøver familiedyr! Når en patient skal opereres eller have udført komplicerede undersøgelser er det nødvendigt med bedøvelse (=narkose). AniCura Aarhus Dyrehospital har investeret i avanceret bedøvelsesudstyr af samme slags som også benyttes på landets hospitaler til mennesker. Under hele bedøvelsen overvåges dyret konstant af både personale og overvågningsudstyr, og der udfyldes løbende en bedøvelsesjournal.
  • Særligt om brachiocephale/"fladnæsede" racer. Bulldogs, mops, boxere etc. Da luftvejene på disse racer er mindre end hos andre hunde, kræver det særligt omhu at bedøve disse. På Aarhus Dyrehospital bedøver vi dagligt hunde af disse racer og har derfor stor rutine i det.

Afhentning

  • De fleste patienter kan afhentes på et aftalt tidspunkt sidst på dagen. I forbindelse med afhentningen vil du få en grundig forklaring af dyrlægen og der vil evt. blive udleveret medicin og/eller kosttilskud og/eller specialdiæt afhængigt af patientens problem.

  • Ved større operationer såsom operation af korsbånd eller grå stær vil du først skulle hente dit kæledyr dagen efter. Dette sker for at dit dyr kan blive forsvarligt smertedækket, og de nødvendige opfølgende kontroller kan ske inden I ses igen :-)

Der udføres kun henvisningsbehandling. Andre behandlinger f.eks. tandrensning, vaccination m.v. skal udføres hos egen dyrlæge.

Når behandlingen af henviste patienter er færdiggjort, gives der skriftligt besked til den henvisende dyrlæge, således at han/hun er grundigt informeret.

Betaling

Man er meget velkommen til at bede om et regningsoverslag inden undersøgelser eller behandlinger påbegyndes. Der vil da blive udfærdiget et skriftligt regningsoverslag.

Der afregnes kontant, med kreditkort eller mobilepay umiddelbart efter endt konsultation eller i forbindelse med afhentning af indlagte patienter. Jf. dansk lovgivning modtages kun kontant under 20.000kr.

Direkte skadesrefusion

AniCura Aarhus Dyrehospital har i visse situationer mulighed for at hjælpe dig med direkte skadesrefusion. Dvs. at i stedet for, at du skal betale hele regningen her hos os, og derefter indkassere pengene fra dit forsikringsselskab, så kan AniCura Aarhus Dyrehospital kontakte forsikringsselskabet, og de kan afregne direkte med os, således, at du kun skal betale den del som forsikringsselskabet ikke dækker.

Vi tilbyder pt. direkte skadesrefusion mod et administrationsgebyr
på 250kr hos følgende forsikringsselskaber:

  • Agria
  • TopDanmark/Danske Forsikring
  • Brand
  • Dyrekassen Danmark
  • Dyreforsikringen Danmark (ETU)
  • GF Forsikring (Kun ved overnatning)
  • Tryg (Kun ved overnatning)
  • Alka (Kun ved overnatning)

Medbring policenummer.

Sygeforsikring til hund og kat - hvad er det?

Hvis din hund eller kat kommer til skade eller bliver syg sker det ofte uforudset, hvormed der desværre også medfølger ekstra udgifter, når dyret skal behandles hos dyrlægen. Afhængigt af dyrets tilstand kan dyrlægebehandlingen løbe op i et stort beløb, som dyreejeren selv må stå for at betale, hvis dyret ikke er forsikret hos et forsikringsselskab. Hos AniCura anbefaler vi derfor, at du tegner en forsikring til dit dyr, så du kun behøver at bekymre dig om dit dyr og ikke udgifterne forbundet med behandlingen.

Hvorfor forsikre sit dyr?

Mange dyreejere fravælger en forsikring i tro og håb om, at det ikke bliver nødvendigt. Selvom vi ikke håber, at forsikringen bliver nødvendig for dit dyr, er det et godt sikkerhedsnet at have, hvis uheldet skulle være ude. Uforudsete omkostninger ved dyrlægebehandlinger kan blive høje, og det ville være ærgerligt, hvis økonomien skulle være afgørende for, hvorvidt dyret behandles eller ej. Med en dyreforsikring kan du som dyreejer alene fokusere på, at dit dyr igen bliver frisk.

Hvordan virker en dyreforsikring?

En dyreforsikring er ofte gældende i et år af gangen. Forsikringssummen, som er det maksimale beløb forsikringen dækker per år, bestemmes af selskabet, men kan variere afhængigt af selvrisiko, alder med mere. 

Mange forsikringsselskaber tilbyder en forsikring med en selvrisiko bestående af en fast og en variabel del. Det betyder, at når dyrlægeudgifterne overstiger den faste selvrisiko, skal dyreejeren betale en vis procentdel af de resterende omkostninger.  Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er visse udgifter, som forsikringen normalt ikke erstatter, som for eksempel overnatningstillæg, vagtgebyrer eller neutralisering, hvis det ikke er nødvendigt af medicinske årsager.
Et eksempel på en forsikringsafregning kan være: Et kæledyr er forsikret med en forsikringssum på 30.000 kr. per år, mens den faste selvrisiko er på 2500 kr. og den variable selvrisiko er på 15 %.

Dyrlægeomkostningerne ved et besøg bliver 10.000 kr. Når den faste selvrisiko fratrækkes beløbet bliver det: 10.000 – 2.500 = 7.500 kr. Dyreejeren betaler den variable selvrisiko på 15 % af de resterende 7.500 kr., hvilket er 1.125 kr. Det samlede beløb, som dyreejeren skal betale er: 2.500 + 1.125 = 3.625 kr.

Forsikringsselskabet dækker de resterende 6.375 kr. Forsikringssummen til resten af året er: 30.000 – 6.375 = 23.625 kr.

Hvilket forsikringsselskab skal jeg vælge?

Der er flere forskellige forsikringsselskaber at vælge imellem, hvorfor det som dyreejer er en god idé at stifte bekendtskab med disse, da regler og vilkår er varierende fra selskab til selskab.

Eksempelvis er det forskelligt om udleveret medicin eller genoptræningsomkostninger er dækket af forsikringen. Hos nogle forsikringsselskaber falder forsikringssummen også med alderen på dyret.

Dog kræver at næsten alle forsikringsselskaber, at din hund eller kat er ID-mærket og har en gyldig vaccine for at en aftale kan indgås. Det anbefales, at forsikringen tegnes inden 4 måneders alderen for at opnå den bedste dækning.

Hvis du er i tvivl om, hvilken forsikring du skal vælge til din hund eller kat, kan du kontakte de forskellige forsikringsselskaber for nærmere information. Er du stadigvæk i tvivl, er du velkommen til at tage en snak med os. 

Fagmagasinet Dyrlægen (www.dyrlaegen.nu) har udarbejdet en rigtig god oversigt der indeholder mange af de eksisterende forsikringsselskaber som udbyder sygeforsikringer til hund og kat.  Du kan se den her: https://www.dyrlaegen.nu/forsikringsoversigt/

Forsikringsoversigt 2022 hund og kat

Information til hunde der skal øjenlyses

Hvis det er første gang vi ser din hund eller hvis du skal have øjenlyst et kuld hvalpe, er det meget vigtigt, at du på forhånd sender os en mail med nedenstående oplysninger på hver hund.

Send email til aarhus@anicura.dk, og skriv øjenlysning i emnefeltet. Du skal huske at medbringe den originale stambog til øjenlysningen.

Tilmelding til øjenlysning på Anicura Aarhus Dyrehospital

Ring på 86282788 og bestil tid til øjenlysning   Hvis din hund er registreret i DKK, da gå ind på www.hundeweb.dk og køb en rekvisition til øjenlysning. Udfyld og medbring denne. Fyld meget gerne nedenstående oplysninger ud og send til aarhus@anicura.dk

Dato og tid  for øjenlysning:

Oplysning ejer:

Fulde navn:

Adresse:

Telefonnummer:

Emailadresse:

Oplysninger på hund/e

Navn:

Race:

Chipnummer:

Fødselsdag:

Farve:

Stambognummer:

Kollektive øjenlysninger 2024

30.1.2024 kl. 14-17

23.4.2024 kl. 14-17

10.9.2024 kl. 14-17

6.11.2024 kl. 14-17

Ring 8628 2788 for reservation af tid.

 

Vores døgnåbne skadestue - altid åben!

AniCura Aarhus Dyrehospital tilbyder behandling af akut syge eller tilskadekomne familiedyr døgnet rundt, alle ugens dage, hele året rundt.

RING FØR ANKOMST

Ordningen fungerer ved, at man kontakter vagthavende dyrlæge telefonisk på 8628 2788. Her træffes nærmere aftale om konsultation – man kan således ikke ”bare” møde op på dyrehospitalet.

NÅR I ANKOMMER TIL HOSPITALET UDENFOR NORMAL ÅBNINGSTID

Vagthospitalet har altid en dyrlæge og en veterinærsygeplejerske på tilkaldevagt og ved komplicerede procedurer kan der indkaldes ekstra mandskab, så vi altid kan tilbyde den bedste behandling. 

VENTETID 

Ved ankomst til dyrehospitalet vil vores personale foretage en vurdering af tilstanden af dit kæledyr.

Umiddelbart kommer man til i den rækkefølge som man er blevet registreret ved skranken, men nogle dyr er så dårlige ved ankomst, at de har behov for øjeblikkelig hjælp. I kan derfor opleve længere ventetid og ændring i, hvem der bliver tilset først. Ændrer tilstanden sig af dit kæledyr mens I venter, skal du tage fat i personalet.

BETALING I VAGTEN

Vi gør opmærksom på, at der altid tillægges vagthonorar ved samtlige undersøgelser og behandlinger udført uden for normal arbejdstid. 

En konsultation foretaget i vagten vil koste fra 3000kr, og et overslag på evt. efterfølgende udredning og operation gives i konsultationen.

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.