AKUT BEHOV FOR DYRLÆGEHJÆLP?

Vores skadestue har døgnåbent alle dage hele året rundt, ring 8628 2788 for tid. Vi er altid klar til at hjælpe dig. Klik her!

Henvis til AniCura Aarhus Dyrehospital

AniCura Aarhus Dyrehospital har en lang tradition for henvisning, og er i dag et dyrehospital med 100 procent fokus på henviste patienter. Vi har en tilknyttet døgnåben skadestue der tager imod trauma og akut syge dyr.

Sådan kontakter du os

Er du som dyrlæge i tvivl om du skal henvise en patient, er du altid meget velkommen til at ringe til os. Vi svarer gerne på alle spørgsmål.

Per telefon

Hvis du som henvisende dyrlæge har brug for at komme i telefonisk kontakt med os kan du ringe på 8628 2788, Tryk herefter "2", så vil du komme direkte i kontakt med en dyrlæge eller veterinærsygeplejerske.

Per email

Skriv til os på aarhus.henvisning@anicura.dk.

Henvisningshospital

På AniCura Aarhus Dyrehospital har vi de sidste knap 40 år haft tradition for at behandle patienter henvist fra andre dyrlæger, og per 1. januar 2021 overgik AniCura Aarhus Dyrehospital til at være et 100 % henvisningshospital med en tilknyttet døgnåben skadestue.

Vi modtager henvisninger inden for især ortopædi, øjensygdomme, kirurgi, kikkertundersøgelser, cancer, neurologi, hjertelidelser og dermatologi, men også medicinske problempatienter henvises til os fra kolleger.

Under vores personaleoversigt kan du læse om den enkelte dyrlæges kompetencer.

Henvisningskoordinator

For at optimere oplevelsen for jer som henvisende dyrlæger og jeres klienter, har vi oprettet en stilling som henvisningskoordinator, der varetages af Nicole Schaloffsky. Herudover er det Nicoles opgave at optimere bookingen så ventetider minimeres og akutte patienter prioriteres.
For at strømline kommunikationen med dig som henvisende dyrlæge endnu mere har vi oprettet en ny mail: aarhus.henvisning@anicura.dk.

Henvisningspolitik

AniCura Aarhus Dyrehospitals kodeks for henviste patienter:

  • Vi forsøger at give henviste klienter den bedst mulige service og behandling
  • Henvisende kollega er vor sparringspartner og udviser kompetence ved en henvisning.
  • Klienten skal informeres grundigt mundtligt og så vidt muligt skriftligt om diagnose, udført behandling, terapi og prognose.
  • Grundig information af den henvisende kollega søges sikret ved:
  • Henvisende dyrlæge orienteres skriftligt hurtigst muligt efter behandling.     
  • Supplerende epikriser anvendes efter behov
  • Henvisende kolleger er altid velkomne til at kontakte os telefonisk og diskutere en patient også selvom dette ikke resulterer i en henvisning.
  • Efter en henvisning bliver klienten nægtet adgang til at bruge AniCura Aarhus Dyrehospital fremover med mindre det er kontrol eller en ny henvisning

 Hvornår skal jeg henvise en øjenpatient 

  • Behov for særlig erfaring og ”know how”.
  • Second opinion.
  • Behov for særligt udstyr og instrumentarium.
  • Forsikringssager/øjensygdomme.
  • Refraktære cases.
  • Vedvarende smerte eller ubehag fra øjne.
  • Undersøgelse for en formodet arvelig øjensygdom.
  • Alvorlige akutte traumatiske øjenskader.
  • Ikke helende eller dybtgående/perforerende ulcera.
  • Nedsat syn eller blindhed.
  • Kataract/operation.
  • Mistanke om glaukom/uveitis - måling af intraokulært tryk.
  • Tilfælde der kræver intraokulær kirurgi.

Hvornår skal jeg henvise andre patienter?

  • Rygkirurgi – diskusprolaps.
  • Knoglekirurgi – AO – ekstern fiksation m.v.
  • TPLO eller TTA – korsbåndsoperation.
  • Ledoperationer – ledmus - meniscus skader – ledbånd.
  • Arthroskopi – kikkertundersøgelse og –behandling af ledsygdomme
  • Diagnostik ved CT-scanning.
  • Diagnostik ved MR-scanning.
  • Bløddelskirurgi – f.eks. øre–, næse-, halskirurgi. Indgreb i thorax, kompliceret herniotomi m.v.
  • Gastroskopi/enteroskopi – akutte eller kroniske patienter.
  • Proctoskopi/coloskopi
  • Endoskopi af næse og luftveje.
  • Urocystoskopi af visse hunde.
  • Komplicerede medicinske patienter.
  • Hjertelidelser, herunder hjerteskanning.
  • Second opinions

Undervisningsmateriale

Du kan her finde materiale som er blevet brugt i webinar og foredrag. 

Neurooftalmologi
DSVO årsmøde - Marts 2023

Henvisningsmagasin

Her kan du læse vores seneste henvisningsmagasin

Lad os tale om tænder

Mange dyreejere tror, ​​at deres firbenede vens mund er sund, selvom den ikke er det. Faktisk har 80 % af alle voksne hunde og katte tandproblemer, og det kan være svært at vurdere. Vi er her for at hjælpe din hund.

Luk

Opdater siden

Der er opstået en fejl. Denne side svarer ikke længere, prøv venligst at opdatere siden.