Tørsten skyldes som regel en øget urinproduktion, det vil sige, at der udskilles for meget væske. Katten må derfor drikke mere for at kompensere for væsketabet. Ejeren bemærker oftest kun, at katten drikker mere end normalt, idet mange katte besørger udendørs.

Hvor meget drikker en kat?

Katte drikker normalt cirka 20-50 ml. væske pr. kg. pr. døgn. Det afhænger dog af hvilken type af foder, katten får. For eksempel vil en kat, der kun får tørfoder, drikke mere end en kat, der kun får vådfoder.

Årsager

De mest almindelige årsager til øget drikkelyst hos katte er kronisk nyresygdom, diabetes (sukkersyge) og hyperthyroidisme (øget koncentration af skjoldbruskkirtelhormon, det vil sige forhøjet stofskifte). Andre årsager kan være ændringer i væske- og saltbalancen eller bivirkning af medicin.

Diagnostik

For at stille en diagnose, det vil sige for at bestemme årsagen til den øgede drikkelyst og urinering, er det nødvendigt med en klinisk undersøgelse, inklusiv optagelse af sygdomshistorie. Dyrlægen vil desuden ofte tage en blodprøve og en urinprøve.

Hvornår bør dyrlægen opsøges?

Det kan være svært at måle hvor meget en kat drikker eller hvor ofte den urinerer, men hvis dyreejeren har opfattelsen af, at katten har øget drikkelyst eller urinering, bør dyret undersøges af en dyrlæge.

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.