De fleste af kroppens affaldsprodukter, som udskilles via nyrerne, er opløst i urinen. Dog er nogle stoffer sværere at få opløst og kan under visse omstændigheder udfældes i urinen som krystaller. Oftest dannes krystallerne af kalcium, magnesium og fosfor. Hvis krystallerne ophobes i blæren, kan de give ophav til infektion og inflammation. Hvis der dannes større sten, opstår der risiko for akut urinstop.

Krystaldannelse sker hurtigst i urin af høj koncentration, hvorfor hunde, som ikke drikker regelmæssigt, er mere disponerede. Jo længere tid urinen bliver i blæren, desto større er risikoen for dannelsen af urinsten. 

OBS – urinstop er en potentiel dødelig tilstand, som skal behandles omgående!

Symptomer

I tilfælde af krystaller i urinen kan hunden få inflammation og bakterieinfektion i blæren og urinvejene. Læs mere om urinvejsinfektion.

Hanhunde har smallere og længere urinrør end tæver, og er derfor mere disponerede for urinstop. Hvis hunden får urinstop, får den svært ved at urinere. Det viser sig ved, at hunden kun tisser små dråber af gangen eller forsøger at urinere, uden at der kommer urin ud. Hunden kan også bruge længere tid på at urinere eller have smerter ved urinering og blod i urinen.

Diagnose

Urinkrystaller kan normalt påvises ved mikroskopering af en urinprøve. Prøven skal være frisk, helst ikke ældre end 1-3 timer. Hvis hunden har urinstop, kan urinblæren føles unormalt stor, når man klemmer på bugen. En stor blære kan også diagnosticeres ved hjælp af en røntgenundersøgelse eller ultralydsundersøgelse. De fleste urinsten er synlige på røntgen, men dog ikke alle. Til gengæld er alle urinsten synlige ved en ultralydsundersøgelse af blæren.

Behandling

Krystaller i urinen og urinsten behandles medicinsk eller kirurgisk, afhængigt af hvilken type krystaller det drejer sig om. Visse sten kan opløses ved hjælp af specialfoder. Hvis det ikke hjælper eller hvis stenene er en type, som ikke kan opløses, fjernes de fra blæren kirurgisk. Efter operationen bør hunden være på en specialdiæt, som forebygger mod dannelsen af nye urinsten. Hvis hunden har en samtidig bakterieinfektion, behandles det med antibiotika.

Hvis et akut urinstop ikke behandles, leder tilstanden til nyresvigt, hvilket kan føre til dødsfald indenfor nogle dage.  Hunden skal derfor hurtigt til dyrlægen og behandles. Ofte forsøger man at skylle urinstenene, som har sat sig fast i urinrøret, tilbage i blæren. Denne behandlingsmetode fungerer dog ikke altid, og i så fald må man fjerne urinstenene kirurgisk. Ved operationen åbnes urinrøret fra ydresiden. Hos nogle hunde lader man denne åbning blive permanent.

Prognose

Diæten er vigtig for, at hunden ikke danner nye urinsten. Hunden skal derfor fortsætte med det foder, som dyrlægen har ordineret. Desuden skal hunden have adgang til frisk vand, så vandindtaget holdes højt, og hunden skal luftes ofte, så urinen ikke bliver for længe i blæren.

Dyreejere bør være opmærksomme på tidlige symptomer på urinvejsbesvær, så hunden kan behandles hurtigst muligt.

Øvrig information om urinsten

Urinsten dannes af, at krystaller sætter sig fast på et såkaldt nidus, som er en partikel, der fungerer som en slags kerne i stenen. Urinsten opbygges af forskellige mineraler og sammensætningen varierer afhængigt af urinens mineralindhold.

  • Struvit – struvitkrystaller består af magnesium, ammonium og fosfat, og er den hyppigste form for urinkrystaller hos hund. Ofte dannes stenene som følge af en infektion og inflammation i urinblæren. Struvitkrystaller kan også dannes ved et overskud af magnesium i urinen, og når urinens pH er høj. Urinsten, som består af ren struvit, kan normalt opløses ved hjælp af specialfoder.
  • Oxalat – kalciumoxalatkrystaller dannes i sur urin, hvilket betyder, at urinen har en lav pH-værdi. Foder og kosttilskud (såsom C-vitamin), som sænker pH, kan derfor bidrage til forekomsten af denne type urinsten. Ved gentagende problemer med oxalatsten bør hunden undersøges for eventuelle sygdomme, som forårsager en øget sekretion af kalcium. Der findes specialfoder til at forebygge dannelsen af oxalatsten.
  • Urat – ammoniumuratkrystaller er hyppige hos dalmatiner, men er usædvanlige hos andre hunderacer. Dalmatiner har nedsat evne til at nedbryde urat til opløselige nedbrydningsprodukter og udskiller derfor mere urat til urinen. I kombination med høje ammoniumniveauer (ofte som følge af en diæt med mange animalske proteiner) kan såkaldte ammoniumuratsten dannes. Hvis andre hunderacer har urat i urinen, bør de videreundersøges, eftersom det kan være tegn på en underliggende lever- eller nyresygdom.
  • Cystin – sten dannet af aminosyren cystin er meget sjældent hos hunde. En øget mængde cystin i urinen (cystinuria) opstår normalt grundet en medfødt defekt i nyrerne og forekommer hos visse racer, heriblandt newfoundland, gravhund, basset, engelsk bulldog, yorkshireterrier og irsk terrier. Ikke alle hunde med cystinuria udvikler urinsten, men de bør alligevel få specialfoder og kosttilskud, som forhøjer urinens pH, til forebyggelse.

Kontakt en dyrlæge

Det kan eksempelvis være, hvis symptomerne eller anbefalingerne passer til dit dyr.
Luk

Opdater siden

Der er opstået en fejl. Denne side svarer ikke længere, prøv venligst at opdatere siden.