Parvovirusinfektion hos hund

Parvovirusinfektion hos hund forårsages af parvovirus. Det er en virus, som inficerer hundens mave-tarmkanal. Virus spredes via afføring fra et smittet individ, i cirka to uger efter smitte. Smitten spredes allerede inden hunden får symptomer.

Hvad er parvovirus?

Parvovirusinfektion hos hund forårsages af parvovirus. Det er en virus, som inficerer hundens mave-tarmkanal. Virus spredes via afføring fra et smittet individ, i cirka to uger efter smitte. Smitten spredes allerede inden hunden får symptomer.

Parvovirus medfører en meget alvorlig infektion, som kan være livstruende, især for unge individer. De fleste hunde i Danmark er vaccinerede mod parvovirus, hvorfor smitte er relativt sjældent blandt indfødte hunde. Vaccination beskytter godt imod smitte med parvovirus.

Virus er meget modstandsdygtig, og kan overleve i miljøet i flere år. Der er derfor også vigtigt at vaccinere hunde, der ikke møder så mange andre hunde, idet ejeren potentielt kan tage virus med hjem via tøj og sko.

Symptomer

Infektion med parvovirus giver ofte:

  • Høj feber
  • Kraftig nedsat almentilstand
  • Voldsomme opkastninger
  • Blodig diarré.

Unge individer kan tilmed få betændelse i hjertemuskulaturen, hvilket dog i vore dage er meget sjældent. Diarré kan medføre voldsomt væsketab.

Hvordan stiller dyrlægen diagnosen?

Diagnosen stilles ved hjælp af en afføringsprøve, hvori man påviser virus. Prøven er en ”snap-test” (hurtig-test), som ofte kan laves med det samme på dyrehospitalet/dyreklinikken. Det kan dog nogle gange være nødvendigt med gentagne prøver for at påvise virus hos en inficeret hund.

Behandling af parvovirus hos hund

Behandlingen af en parvovirusinfektion består i at give støttebehandling med væskedrop.

Ved mistanke om smitte med parvovirus er det meget vigtigt, at gode hygiejnerutiner opretholdes med henblik på at minimere smitterisikoen. Hunden må ikke opholde sig sammen med andre hunde, og al afføring skal samles op.

 

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.