Tabeletter

Meget medicin fås kun i tabletform eller som kapsler. Visse medikamenter bør ikke gives i forbindelse med fodring, mens andre helst skal gives sammen med mad. Kapsler kan normalt ikke deles, medmindre det står i indlægssedlen. Læs medicinens indlægsseddel grundigt.

Det fungerer normalt fint at knuse de fleste tabletter og blande dem i maden. Den nemmeste måde at give tabletterne / kapslerne på er, at putte dem direkte i munden på hunden. Hvis hunden er madglad virker det ofte fint at putte tabletten ind i en frikadelle, en lille klat leverpostej eller lignende.

Hvordan gives tabletter?

  • Tag fat omkring næsen med tommelfingeren og pegefingeren bag hjørnetænderne. Bøj hundens hovedet lidt bagud.
  • Hold tabletten mellem tommel- og pegefinger i den anden hånd. Læg tabeletten så langt bag i tungen som muligt.
  • Luk hundens mund og hold hovedet lidt tilbage, mens struben masseres indtil tabletten sluges. Nogle gange kan det hjælpe at hælde lidt vand i mundvigen, hvis hunden ikke er villig til at sluge tabletten.

Flydende medicin

Flydende medicin kan ofte gives med en ske. Hvis dette opleves som værende vanskeligt, findes der normalt medicindoseringssprøjter på apoteker.

For visse medikamenter medfølger en sprøjte. Husk ikke at sprøjte medicinen direkte ned i halsen. Der er risiko for, at medicin kan ende i luftrøret i stedet.

  • Fasthold dyrets hoved
  • Løft læben bag ved hjørnetanden, og indsæt sprøjtens spids mellem tænderne umiddelbart bag ved hjørnetanden
  • Tøm sprøjtens indhold langsomt

En del flydende medikamenter kan med fordel gives i forbindelse med fodring. Giv gerne en mindre mængde mad med medicin i, så medicinen med sikkerhed indtages. Herefter kan resten af maden gives.

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.