Der kan være flere årsager til, at hunde får knuder og ujævnheder i huden, og i langt de fleste tilfælde er de ganske ufarlige (men er sommetider være til besvær for hunden). I nogle tilfælde kan det dog vise sig at være en ondartet tumor, og det er derfor en god idé at opsøge dyrlægen, hvis du finder en knude i huden hos din hund.
Forskellige typer af godartede nydannelser og knuder
- Cyster i huden – En almindelig form for cyster i huden er et aterom (talgcyste), men cystedannelse kan også ses i andre hudstrukturer. Et aterom dannes ved, at talg ophober sig i en talgkirtel i huden, i stedet for at blive tømt ud på hudoverfladen, som det skal. Ateromet viser sig som en knude, som ofte er lille og med uændret størrelse, men i nogle tilfælde kan knuden vokse relativt hurtigt og forårsage ubehag for hunden. Det er ikke ualmindeligt, at en fyldt talgcyste brister og tømmer sit indhold, hvorefter den bliver lille i størrelsen igen. Det forekommer også, at ateromet bliver inficeret.
- Inflammatoriske reaktioner, bylder m.m. – en lokal inflammation kan udløses af f.eks. insekt- eller flåtbid, en splint eller andre fremmedlegemer eller være en form for overfølsomheds-/allergisk reaktion (læs mere om furunkulose). Denne type knuder opstår hurtigt, i løbet af få dage eller uger, og er ofte til ubehag for hunden (smerte, kløe m.m.).
- Godartede tumorer – en tumor er en ansamling af celler, som vokser ukontrolleret. En godartet tumor vokser ikke ind i det omgivende væv og metastaserer ikke, hvilket vil sige, at der ikke forekommer spredning til andre dele af kroppen. Tumoren kan være til besvær for hunden, hvis den sidder et uhensigtsmæssigt sted, men oftest giver godartede tumorer ingen symptomer. Godartede tumorer i huden kan udvikles fra alle hudens forskellige celletyper, såsom pigmentceller (melanocytom), hudceller (f.eks. epiteliom) eller hårfollikler (pilomatrikom), og de vokser normalt langsomt. En almindelig godartet tumor, som sidder i underhudens fedt, kaldes et lipom.
- Histiocytom – er en særlig type af godartet og ukontrolleret cellevækst i huden. Den opstår hurtigt og kan blive et par centimeter stor på blot få uger. Histiocytomer påvises normalt hos unge hunde under tre år og forsvinder ofte af sig selv igen indenfor nogle måneder. I løbet af den tid kan de dog let blive betændte og forårsage ubehag for hunden, hvorfor mange histiocytomer fjernes kirurgisk. Man bortopererer ligeledes histiocytomet, hvis det ikke er forsvundet af sig selv indenfor tre måneder. (I sjældne tilfælde kan histiocytomlignende knuder i huden være ondartede, histiocytært sarkom eller malign histiocytose. Ondartede histiocytære sygdomme forekommer hovedsagligt hos Berner Sennenhunde, men kan også ramme andre racer. Oftest er det hunde over tre år, som er disponerede).
Diagnose
I forbindelse med den kliniske undersøgelse tager dyrlægen ofte prøver fra knuden ved hjælp af en kanyle (et såkaldt finnålsaspirat) og undersøger dette i et mikroskop. Afhængigt af hundens temperament og knudens placering kan det være nødvendigt at give hunden beroligende middel inden prøvetagning, men i de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt. I nogle tilfælde tages en vævsprøve (biopsi) eller alternativt bortopereres hele knuden og analyseres. Disse indgreb foregår under narkose eller med beroligende middel og lokalbedøvelse.
Behandling og prognose
Behandlingen varierer alt efter, hvad den pågældende knude består af. Prognosen for godartede knuder er god, men en del besvær kan forekomme, hvis der opstår eksempelvis ateromer eller furunkulose.