Gå til hovedindholdet

5 måder du kan forkæle dit kæledyr på

Hos AniCura mener vi absolut, at vi skal fortælle vores kæledyr, hvor meget vi holder af dem - især ved særlige lejligheder. Her er 5 måder du kan forkæle din hund eller kat på.

1. Fang øjeblikket på et billede #

Få taget et par lækre billeder af din kat eller hund, som evigt minde. Tag det med din telefon, tag en selfie eller book måske en tid hos en professionel fotograf. Du vil have et varigt minde, og dit kæledyr vil elske at bruge tid med dig.

2. Lav et poteaftryk #

Få foreviget dit kæledyrs poteaftryk i trylledej. Du skal bruge:

  • 2 dl hvedemel

  • 1 dl fint salt

  • 1 spsk olie

  • ca 1 dl vand

Alle ingredienser blandes, men tilsæt vandet lidt af gangen. Dejen skal være som modellervoks. Lad dejen hvile en time. Rul dejen ud til små, halvflade kugler, og tryk derefter dit kæledyrs pote end i dejen. Tryk et hul i toppen af "pladen", hvis du vil kunne hænge en snor i senere.

Bag poteaftrykket i fire timer ved 100 grader. Når poteaftrykket er afkølet, kan det males eller pyntes med glitter.

3. Giv de bedste snacks og godbidder #

Det er tid til forkælelse, så få shoppet dit kæledyrs favorit godbidder og snacks. Det kan være hjemmelavede godbidder, lækre tyggeben, kattegræs eller noget helt fjerde. 

4. Nyt legetøj #

Legetøj er en fantastisk måde, at tilbringe tid med sit kæledyr på. Du kan lege sammen med dit dyr, og stimulere hund eller kat både mentalt og fysisk. Vi kan særligt anbefale legetøj, der stimulerer dit kæledyr mentalt. Mental stimulering er en fantastisk gave til vores dyr.

5. Tid, tid og mere tid! #

Livet er hektisk for mange og tid er en dyrebar ressource. Den bedste gave vi kan give vores dyr, er at tilbringe tid med dem. Så ryd kalenderen, og brug nogle værdifulde timer med dit kæledyr. Gå en tur med din hund, leg aktiveringslege med din kat eller brug en time i sofaen med ren hygge med dit kæledyr!

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.