Ørets funktion er at oversætte lyd til nervesignaler, som opfattes af hjernen. Når lydbølgerne rammer trommehinden opstår en vibration, som videreformidles til de små knogler inde i øret og derfra til nervereceptorer, som sender et signal via nerverne til hjernens hørecenter. Hos døve er der opstået en defekt i denne mekanisme, det vil sige i trommehinden, øreknoglerne, nerverne til hjernen eller hørecentret i hjernen.
Erhvervet døvhed, det vil sige døvhed, som er opstået som følge af en sygdom eller skade, er ofte forårsaget af øregangsbetændelse. Tilbagevendende eller kroniske øregangsbetændelser indebærer øget risiko for betændelsestilstande i mellemøret og det indre øre med skader på høreorganet som følge. Ved skade på trommehinden, som f.eks. ved en alvorlig øregangsbetændelse, kan visse typer af øredråber forårsage skader i ørets indre dele.
Medfødt døvhed forekommer hos alle racer og findes blandt andet beskrevet hos siberian husky, engelsk setter og dalmatiner. Medfødt døvhed er hyppigere hos hunde med helt hvid eller overvejende hvid pels. Man bør ikke anvende døve hunde i avl.
Symptomer
Døve hunde kan have anderledes adfærd sammenlignet med hørende hunde, eftersom de lettere bliver skræmte og utrygge. Nogle oplever, at de er mere højlydte og kan være sværere at træne.
Diagnose
Det kan være svært at teste hundes hørelse på samme måde, som vi kan med mennesker. Man kan forsøge at fremkalde uventede lyde og se om hunden reagerer. Dette forudsætter, at hunden ikke reagerer på syn- eller berøring (f.eks. luftstrøm) i forbindelse med lyden. I dag findes metoder til at måle hørelsen ved hjælp af elektroder på hundens hoved, en såkaldt BAER-test. Udstyr til en sådan undersøgelse er tilgængeligt på visse dyrehospitaler.
Behandling
Døvhed kan ikke behandles. Derimod kan eventuelle underliggende sygdomme såsom øregangsbetændelse behandles, således at hunden ikke har ubehag eller smerte.
Prognose
Hvor godt hunden håndterer den manglende høreevne varierer fra individ til individ. Nogle hunde bliver meget utrygge og måske aggressive, og i disse tilfælde bør man overveje aflivning. Andre klarer sig godt trods tab af hørelsen, men man bør naturligvis være forsigtig i eksempelvis trafikken, eftersom en døv hund lettere kan blive involveret i trafikulykker.