Generelt

FIV er ikke i sig selv en dødelig virussygdom, men den hæmmer immunforsvaret og gør derved katten mere modtagelig for andre infektioner, fx tarminfektioner, luftvejsinfektioner og hudinfektioner. Ingen keder præcist forekomsten af FIV. FIV varierer fra landsdel til landsdel. Den største smittegruppe findes sandsynligvis hos vildkattene.

Spredning

FIV spredes primært fra kat til kat ved bid i forbindelse med slagsmål. Det er derfor mest almindeligt, at det er de ukastrerede hankatte som smittes, da de slås mest. Men alle katte kan blive smittet. Smitte kan også ske ved parring. I sjældne tilfælde kan en diegivende kattemor smitte sine killinger gennem mælken.

FIV kan forårsage skade på to måder. For det første kan FIV svække kattes naturlige immunforsvar, hvorved den bliver mere følsom for andre infektioner. FIV kan også direkte ødelægge sunde celler hos katten, så de ikke længere virker.

Symptomer

De første uger efter smitten, hvor virus spredes i kroppen, vil symptomerne ofte være svage og svære at erkende. Derefter vil virus ofte gå i en hvilefase. Hvilefasen kan vare flere år, hvor der ikke længere er symptomer. Hvis virus efterfølgende går i udbrud vil symptomerne oftest være uspecifikke.

Symptomerne inkluderer ofte:

  • hud- og øreinfektioner
  • diarre
  • blodmangel
  • tandkødsbetændelse
  • evt tab af tænder
  • vejrtrækningsproblemer, herunder lungebetændelse
  • men også unormal urinering og en ændret adfærd kan ses.

Diagnosen stilles ved hjælp af en blodprøve. Oftest udføres testen hos dyrlægen og svaret vil foreligge efter kort tid. I enkelte tilfælde kan der være tvivl om resultatet. I disse tilfælde sendes blodprøven til et laboratorium.

Behandling

Der findes i dag ingen medicin, som kan kurere FIV. Behandling med medicin som styrker kattens eget immunforsvar har været forsøgt, men med meget begrænset succes.

Hos de katte, hvor virus befinder sig i hvilefase, vil en positiv test ikke nødvendigvis betyde, at katten lider. Derfor kan disse katte med god samvittighed holdes i live. Da smittede katte kan sprede viruset må de ikke sættes sammen med andre katte.

Fremtid

Katte som er konstateret FIV positive skal holdes indedøre og isoleres fra andre katte. Isolationen skal forhindre, at den inficerede kat smitter andre katte, men også at katten selv smittes med virus og/eller bakterier fra de andre katte.

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.