Årsagen til øget tåreflåd er, at der er irritation eller smerte i øjet, på grund af en underlæggende årsag. Eksempler på dette kan være fejlplacerede eller fejlrettede øjenhår, som berører hornhinden (distichiasis/ektopiske cilier/trichiasis), fejlstillede øjenlåg, hvor øjenlåget enten krænger indad eller udad (entropion/ektropion), udviklingsforstyrrelser, fremmedlegemer eller sår på hornhinden, blinkhinden eller på øjenlåget.

Andre årsager kan være forskellige typer af øjenbetændelse, forhøjet tryk i øjet (grøn stær) eller nydannelser i- eller omkring øjet.

Tårerne består af vand, fedt og slim. Det er vigtigt med en korrekt sammensætning af tårerne for at få en god tårekvalitet, og for at tårerne kan smøre og beskytte øjet.  Et for højt vandindhold i tårerne giver ”vandige” tårer, der ikke har samme evne til at forblive i øjet, men i stedet medfører rindende øjne.

Hvis tåreafløbet ikke fungerer, kan det skyldes, at der er forstoppelse i tårekanalen. Dette kan være forårsaget af medfødte udviklingsforstyrrelser, ”snask”, der tilstopper kanalen, skader eller en infektion.  Hvis øjenlågene er fejlstillede, så de enten krænger indad eller udad, vil tårerne have svært ved at finde den rigtige vej ned i tårekanalerne, og i stedet løbe ud af øjnene og give rindende øjne. Tårerne vælger så at sige den ”letteste” vej.

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.